ANNONCE

PRM / headspace modtager kvalitetsstempel af RådgivningsDanmark

25. juni 2020 06:00 | Af: Ritzau Info
 

headspace Danmark – et initiativ under foreningen Det Sociale Netværk – er nu blevet akkrediteret af brancheforeningen RådgivningsDanmark, der samler og løfter kvaliteten på NGO-rådgivningsfeltet. Det betyder, at rådgivningen har været igennem en kvalitetsvurdering af, hvorvidt tilbuddet lever op til en række fælles standarder for rådgivningstilbud. headspace er det hidtil største face-to-face rådgivningstilbud, der er blevet akkrediteret af RådgivningsDanmark.

Pressemeddelelse fra headspace

headspace Danmark tager med stolthed og glæde imod dette kvalitetsstempel. Det gør det klart for både os selv, de unge, der kommer i vores headspace-centre, og vores eksterne samarbejdspartnere, at vi leverer rådgivning af høj kvalitet til børn og unge over hele landet, der bliver set, mødt og hørt hos os. Akkrediteringen er i tråd med Folketingets ønske om at synliggøre, sikre og løfte kvaliteten i den sociale rådgivningsbranche indenfor civilsamfundet.

“Akkrediteringen viser, at headspace-modellen er af høj kvalitet, og at vores tilgang til de unge er den helt rette. Den viser også, at de unge kan forvente samme høje professionalisme i alle vores centre uanset, hvor i landet de ligger. Auditorerne har jo netop været på besøg i centre på tværs af landet. Og det er meget vigtigt for os, at tilgangen til de unge er den samme overalt,” siger Trine Hammershøy, direktør for Det Sociale Netværk/headspace Danmark.

Auditorerne fra RådgivningsDanmark, der i forbindelse med akkrediteringen var på besøg hos headspace, fremhævede flere konkrete punkter om styrken ved headspace i deres rapport. Det fortæller RådgivningsDanmarks direktør Trine Krab Nyby.

“I headspace evner I at få den særlige headspaceånd til at leve på tværs af afdelingerne på aldeles transparent vis, og ifølge auditorerne formår I at implementere og praktisere brobygning til andre tilbud på en gennemført måde. De har også hæftet sig særligt ved, at ledelsen i København evner at skabe en oplevelse af nærhed for den enkelte centerchef – også dem som er langt væk fra hovedstaden og både ansatte og frivillige taler om headspace med stolthed,” siger hun.

Kontakt:

Trine Hammershøy, direktør i Det Sociale Netværk/headspace Danmark, mob. 2090 4993, mail: th@detsocialenetvaerk.dk.

Trine Krab Nyby, direktør i RådgivningsDanmark, mob. 6131 7062, mail: tkn@radgivnings.dk.

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/headspace-modtager-kvalitetsstempel-af-radgivningsdanmark?releaseId=13595923

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu