ANNONCE

PRM / Heldig weekend hos Danske Spil

23. november 2020 08:45 | Af: Ritzau Info
 

I weekenden blev livet en hel del sødere for intet mindre end fire jyder, der efter trækningerne i Lotto og Eurojackpot kan kalde sig millionærer.

Pressemeddelelse fra Danske Spil A/S

Weekenden startede med, at en skanderborggenser fredag aften ramte 5+1 rigtige tal i Eurojackpot og vandt en delt 2. præmiepulje sammen med fem andre europæere, hvilket altså udløste en gevinst på 5.266.650 kr.

Også lørdag bød på millionregn, og her kunne hele tre danskere mere hoppe med på glædesbølgen. En PLUS-abonnent fra Varde Kommunevandt 100.000 gange sin indsats på 60kr., ved at ramme de syv magiske vindertal på en af de 10 rækker, abonnenten spiller på. Vinderen kan dermed se frem til at få hele 6.000.000 kroner ind på kontoen.

Man må i det hele taget sige, at heldet tilsmiler Varde Kommune i øjeblikket. I slutningen af oktober blev en heldig Varde-borger 1.000.000 kroner rigere på Millionærgarantien fra Lotto.

Denne uges vindere af Millionærgarantiens 2×1 millioner kroner skal også findes i det jyske. Den ene er fra Aarhus, og havde med sit PLUS-abonnement spillet et system med otte rækker uden joker. Den anden vinder har købt sin vinderkupon i Stations Kiosken i Holsted og har spillet på system R 18-82.

Danske Spil har endnu ikke hørt fra nogle af vinderne, men ønsker de fire nye millionærer stort tillykke med de flotte præmier.

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/heldig-weekend-hos-danske-spil?releaseId=13604897

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu