PRM / Helle Nielsen fra Svenstrup vandt guld i SILVANs Gør-Det-Selv-Mesterskaber

28. marts 2018 13:03 | Af: Ritzau Info
 

SILVAN, et af Danmarks førende byggemarkeder for gør-det-selv-entusiaster, har netop fundet årets tre vindere af Gør-Det-Selv-Mesterskaberne, landets største konkurrence for fingersnilde danskere. Den ene af de tre guldmedaljer gik til Helle Nielsen fra Svenstrup for et eventyrligt bålsted.

Pressemeddelelse fra SILVAN

SILVAN har i dag uddelt 45.000 kroner til vinderne af årets bedste gør-det-selv-projekter. Helle Nielsen fra Svenstrup kan således indkassere 15.000 kroner til byggematerialer og værktøj for et helt eventyrligt bålsted, der kommer til at danne ramme om familiens udeliv hele sommeren. Bålstedet er bygget op som en hel terrasse og er teknisk set en ret svær konstruktion, hvorfor projektet løb med guldmedaljen i kategorien Den Svære.

I kategorierne Den Lette og Den Sjove er det Janus Berg fra Haslev og Mads Hindsgavl fra Silkeborg, der hver især kan indkassere et gavekort til en værdi af 15.000 kroner. De har designet og bygget en køkkenhave og et sejlende vildmarksbad, som en ekspertjury kårede som de bedste projekter ud af de 20, som fik flest stemmer på silvan.dk. Hele 1.515 projekter har i alt været tilmeldt konkurrencen.

– Også i år har vi været imponerede over, hvor gode, gennemarbejdede og kreative projekter, deltagerne har indsendt. Danskerne er ét af Europas mest ihærdige og dygtige gør-det-selv-folk, og vinderprojekterne er et godt vidnesbyrd om den skabertrang, der er rundt om i hjemmene. Vi er stolte over at kunne bidrage med know-how, materialer og værktøj og ønsker vinderne et stort tillykke. De har virkelig fortjent præmierne, siger Lars Buch Sørensen, der er regionschef i SILVAN og en del af konkurrencejuryen i SILVANs Gør-Det-Selv-Mesterskab.

Helle Nielsen fra Svenstrup har været “mesterbygger” på det svære projekt med at tegne og opføre bålstedet og terrassen, som har været et både sjovt og udfordrende projekt.

– Vi er to piger, der har stået for projektet, og derfor er det lidt sejt, at vi går hen og vinder kategorien Den Svære. Vi har skabt et for os helt eventyrligt bålsted, lige som vi har drømt om, og når jeg ser på de mange andre projekter i konkurrencen, bliver jeg ekstra stolt over og glad for, at vi har vundet, lyder det fra Helle Nielsen.

Billeder af vinderprojekterne, de 20 projekter, der har fået flest stemmer samt alle indkomne bidrag kan ses på www.silvan.dk/gds2018.

For yderligere information, kontakt venligst:

Martin Pihl, Head of Marketing & E-commerce, SILVAN, tlf. 21 59 08 93 / mpi@silvan.dk

Presseservice: Jacob Lange, Lange PR, tlf. 20 76 30 20 / jacob@langepr.dk

Kontakt:

SILVANs byggemarkeder henvender sig først og fremmest til den private gør-det-selv-kunde, men professionelle håndværkere handler også i kædens 43 byggemarkeder. Foruden 18.000 faste varer fører SILVAN et sæsonpræget sortiment og yderligere tusindvis af bestillingsvarer, som kan købes på nettet og leveres enten derhjemme eller i butikkerne via Click & Collect-systemet. SILVAN-byggemarkederne er strategisk placeret omkring landets større byer, og butikkerne har et gennemsnitligt salgsareal på 2.40

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/helle-nielsen-fra-svenstrup-vandt-guld-i-silvans-gor-det-selv-mesterskaber?releaseId=12544032

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu