ANNONCE

PRM / Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie deltog i medarbejdermøde hos Folkekirkens Nødhjælp og holdt tale til alle ansatte rundt om i verden

30. september 2020 14:50 | Af: Ritzau Info
 

Prinsesse Marie deltog onsdag i Folkekirkens Nødhjælps månedlige morgenmøde for organisationens 730 medarbejdere rundt om i verden.

Pressemeddelelse fra Folkekirkens Nødhjælp

Fra Bamako i Vestafrika til Addis Ababa på Afrika Horn, og fra Erbil i Irak i Mellemøsten til Nepal og Cambodja i Sydøstasien. Medarbejdere fra hele verden deltog onsdag i Folkekirkens Nødhjælps online-morgenmøde, hvor Prinsesse Marie holdt tale.

Om vigtigheden af Prinsessens arbejde som protektor og deltagelse i morgenmødet, siger generalsekretær Birgitte Qvist-Sørensen:

“Vi er utroligt glade og stolte over Prinsessens arbejde som protektor for Folkekirkens Nødhjælp. Prinsessen er oprigtigt og professionelt engageret i verden og i vores arbejde. Det mærker jeg tydeligt, når hun besøger vores programmer i Afrika og Asien. Og det mærker vi alle sammen, når hun afsætter tid til at deltage i vores månedlige morgenmøde. Man skal ikke underkende, at det er en stor anerkendelse af medarbejdernes arbejde.”

Prinsessen deltog i mødet i hovedkvarteret på Vesterbro i København, hvor der på grund af corona kun var 10 medarbejdere fra hovedkontoret til stede, resten fulgte mødet fra deres hjemmecomputere.

Langt hovedparten af medarbejderne på Folkekirkens Nødhjælps 19 kontorer i verden er lokalt ansatte, og Prinsessens tale blev derfor holdt på engelsk. Prinsessen delte oplevelser og indtryk fra sin seneste arbejdsrejse for Folkekirkens Nødhjælp til Uganda i foråret, få dage før verden lukkede ned på grund af corona.

Efter Prinsessens tale fortsatte morgenmødet med nyt fra arbejdet i felten, blandt andet fra medarbejdere i Etiopien og Mali. Her blev der blandt andet diskuteret de mange udfordringerne med corona i flygtningelejre. Repræsentanter for Folkekirkens Nødhjælps-ungdomsafdeling NU fortalte om deres nødbingo-arrangementer i Danmark, der på én gang oplyser og skaber indtægter.

Endelig indledte Folkekirkens Nødhjælps generalsekretær Birgitte Qvist-Sørensen som vanligt morgenmødet med en statustale til de mange medarbejdere – og denne onsdag også til Prinsessen.

Se Prinsessens tale her:

For yderligere information kontakt venligst Christina Pedersen, presserådgiver i Folkekirkens Nødhjælp, chpe@dca.dk, M: 28744669

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/hendes-kongelige-hojhed-prinsesse-marie-deltog-i-medarbejdermode-hos-folkekirkens-nodhjaelp-og-holdt-tale-til-alle-ansatte-rundt-om-i-verden?releaseId=13601052

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu