ANNONCE

PRM / Henrik Hvidesten tiltræder som ny formand for IFFD

30. oktober 2020 08:29 | Af: Ritzau Info
 

Henrik Hvidesten blev den 29. oktober valgt som ny formand for IFFD på en ekstraordinær generalforsamling. Ringsted-borgmesteren erstatter den konstituerede formand, Lene Dybdal, der fortsætter som 1. næstformand i foreningen.

Pressemeddelelse fra IFFD – Idræts- og Fritidsfaciliteter i Danmark

Henrik Hvidesten (V), borgmester i Ringsted Kommune, er på en ekstraordinær generalforsamling blevet valgt som ny formand for IFFD.

Han erstatter Lene Dybdal (A), der har fungeret som konstitueret formand for brancheforeningen, siden Jane Jegind trak sig tilbage fra politik i slutningen af august.

Hos Ringsted-borgmesteren er der stor begejstring at spore over udnævnelsen. Han glæder sig til at trække i arbejdstøjet og til at sikre de bedst mulige betingelser for alle landets idræts- og fritidsfaciliteter:

– IFFD har i det seneste års tid udviklet sig til en utrolig spændende spiller på den idrætspolitiske scene. Foreningen er en oplagt platform for netværk og vidensdeling, som der i den grad er behov for. Vi har brug for en stærk brancheforening, der kan tale faciliteternes sag, og det vil jeg rigtig gerne bidrage til, siger den nye IFFD-formand.

Lene Dybdal glæder sig ligeledes over valget af Henrik Hvidesten:

– Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at vi har fundet den rette formand for IFFD. Henrik Hvidesten er ihærdig, fagligt stærk og så brænder han for idræts- og fritidsområdet. Jeg er sikker på, at han bliver en stor gevinst for foreningen, udtaler Lene Dybdal.

En ny sammensætning
Ud over Henrik Hvidesten blev der i forbindelse med IFFDs ekstraordinære generalforsamling tilført yderligere kræfter til foreningens forretningsudvalg.

Carl Christian Ebbesen (DF) ønskede ikke genvalg og er blevet erstattet af Mahad Yussuf (B) fra Aarhus Kommune.

Det betyder, at forretningsudvalget nu har følgende medlemmer:

  • Henrik Hvidesten (V) – formand
  • Lene Dybdal (A) – 1. næstformand
  • Holger Kortbek – 2. næstformand
  • Rune Bille – kasserer
  • Peter Nyegaard Jensen (V)
  • Evald Lange Rise (A)
  • Mahad Yussuf (B)
  • Niels Bækgaard
  • Gitte Nørgaard

Kontakt:

Henrik Hvidesten, formand for IFFD: +45 24 48 06 21

Lene Dybdal, 1. næstformand for IFFD: +45 21 23 23 36

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/henrik-hvidesten-tiltraeder-som-ny-formand-for-iffd?releaseId=13603146

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu