PRM / Her er de nominerede til RENOVER prisen

18. juni 2018 07:00 | Af: Ritzau Info
 

Seks unikke renoveringer er med i slutspillet om at kunne kalde sig Danmarks bedste renoveringsprojekt anno 2018. Vinderen kåres den 6. september.

Pressemeddelelse fra RENOVER prisen

Modehus, pakhus, parcelhus? Boligbyggeri, betonsilo eller bondegård? De seks projekter, der skal dyste om at vinde RENOVER prisen 2018, er nu fundet blandt 182 indstillede projekter fra hele landet.

De seks nominerede til RENOVER prisen 2018 er:

  • BONDEGÅRDEN I HAVREHOLM, privat bolig m. erhverv, Hornbæk
  • KORNGÅRDEN I BALLERUP, almennyttigt boligbyggeri, Ballerup
  • MULTIKULTURHUSET I SØNDERBORG, kulturhus, Sønderborg
  • MODERNISERET HOSBYHUS I HERNING, privat bolig, Herning
  • RØMERHUS I AARHUS, erhverv og shopping, Aarhus
  • THE SILO I NORDHAVN, luksusboliger og restaurant, København Ø

Det er sjette gang, RENOVER prisen uddeles, men det er første gang, at der er to private parcelhuse med blandt de nominerede projekter. I arbejdet med at udvælge de nominerede projekter har nomineringsudvalget vurderet projekterne i forhold til syv nomineringskriterier: Eksempelværdi, energikrav og bæredygtighed, samarbejde, brugskvalitet, bidrag til omgivelser, økonomi og værdiforøgelse samt udførelseskvalitet.

Formanden for nomineringsudvalget Gøsta Knudsen glæder sig over den store spændvidde, der har været blandt årets indstillede projekter:

“Årets indstillede projekter er meget alsidige. Det opleves i de projekter, der er nomineret, hvor vi både har en privat bondegård og et stort mode- og kontorhus. Det er RENOVER prisens formål at fremhæve forbilledlig renovering til inspiration for andre, og man må sige, at årets nominerede projekter har potentiale til at inspirere til mange forskellige renoveringer,” siger Gøsta Knudsen, tidligere stadsarkitekt i Aarhus og formand for nomineringsudvalget.

Det er et valgkollegie bestående af 70 udpegede medlemmer fra branchen, der får det endelige ord. Henover sommeren skal de stemme om, hvilket projekt der skal løbe med titlen som Danmarks bedste renoverings 2018 og få en check med sig hjem på 100.000 kr. Vinderen kåres ved en prisfest den 6. september.

Billeder af projekter ses vedhæftet. Ved brug af billederne skal Carsten Ingemann krediteres.

Sekretariat for RENOVER prisen 2018
Gammel Kongevej 3E, 1610 København V

Pressekontakt:
Marie Louise Plenborg
Telefon 5372 7453
E-mail presse@renover.dk
WWW.RENOVER.DK

Kontakt:

Marie Louise Plenborg
Telefon 5372 7453
E-mail presse@renover.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/her-er-de-nominerede-til-renover-prisen?releaseId=13028760

Del:

| Af: Ritzau Info
 
Har du som akademiker brug for en a-kasse?
Foto: Jubii Media Group.

Man har nemlig slidt i skolen og på universitet i mange år for nu at være nået til det punkt, hvor man endelig skal ud på arbejdsmarkedet.

Men hvordan er det for akademikere lige nu? Kan de få job? Og er en god idé som akademikere at få sig en a-kasse?

Ledighed blandt akademikere

Ifølge Akademikernes ledighedsstatistik juni 2017, har ledigheden være stigende siden krisen i 2008. Det skyldes blandt andet, at der bliver uddannet flere akademikere end der er jobs til.

Dette kan ses på grafen nedenfor, hvor man også kan se, at antallet af forsikrede akademikere er fordoblet siden 1995. Med ”forsikrede” menes her akademikere, som er medlem af en a-kasse.

Kigger man på kønsfordelingen står det klart, at det er de kvindelige akademikere, som har haft den største stigning i ledighed, og her er ledigheden faktisk den højeste siden 1996 med hele 2.000 flere ledige.

Er en a-kasse så en god idé?

Helt generelt er en a-kasse en rigtig god idé også i selvom det er opgangstider. Den overordnede ledighed blandt akademikere er 4,6 % hvilket er langt under landsgennemsnittet. Dog er ledigheden for dimitterende akademikere 19%, hvilket betyder at 4 ud af 5 nyuddannede akademikere er ledige efter det første år på arbejdsmarkedet.

Hvis du er nyuddannet, kan det derfor være en rigtig god idé at melde sig ind i en a-kasse inden du er færdig på studiet, så du har ret til dagpenge, hvis du er en af de 19% som ikke finder er job med det samme. Du kan her se overblik over a-kasser til akademikere, og vælge den a-kasse der passer til dit budget og behov. Vær opmærksom på, at du ikke nødvendigvis behøver at vælge en fagspecifik a-kasse, da akademikere også sagtens kan blive optaget hos de tværfaglige a-kasser.

Når du som akademiker vælger a-kasse, bør du have følge med i dine overvejelser, inden du tager en beslutningen om, hvilken a-kasse du vil melde dig ind i:

  • Hvilke medlemstilbud får du hos de forskellige a-kasser? Det kan både være foredrag, rabatordninger og branchespecifikke tilbud om efteruddannelse.
  • Er fagspecifik vejledning vigtigt for dig eller er det ok med helt almindelig jobvejledning i tilfælde af ledighed?
  • Er du villig til at betale ekstra for mere fagspecifik vejledning fra en konsulent der kender din branche?

Produceret af Jubii Media Group

Del:

| Af: Sponsoreret Artikel
 
Private socialrådgivere giver effektiv håndtering af fleksjobsager hos kommunen
Arkivfoto.

At have en sag i kommunen, fx en sag vedrørende bevilling af fleksjob kan for mange være en hård kamp. Mange langtidssyge vil bare gerne have et arbejde igen – også selvom det bare er få timer om ugen. Mange danskere føler dog desværre, at systemet er blevet så kompliceret i dag, at det næsten er et fuldtidsarbejde bare at ansøge om fleksjob.

Det har fået flere og flere borgere til at hyre en privat socialrådgiver som partsrepræsentant i deres fleksjobsag, så det sikres at deres sag ikke bliver trukket i langdrag. Samtidig sikrer de også at deres stemme bliver hørt og forstået, samt at sagen kommer til at forløbe så ukompliceret som muligt.

Som partsrepræsentant går en privat socialrådgiver netop ind og varetager sagen med interesse for borgeren og hans/hendes interesser og ønsker. Den private socialrådgiver kan netop handle og tage beslutninger på vegne af borgeren og dermed sørge for, at der bliver truffet de rigtige valg. Samtidig får borgeren også en vigtig faglig indsigt på sin side af bordet. En indsigt, som der tit er behov for i sager som disse.

Det kan være en helt befrielse at komme i job igen

At miste evnen til at varetage et normalt arbejde på fuld tid kan for de fleste betyde et tab af troen på sig selv. Erhvervsevnetab betyder nemlig for de fleste, at de går fra at have en fuldtidsbeskæftigelse til at have et liv med ingenting at stå op til.

Personer med nedsat arbejdsevne kan derfor hurtigt føle sig utilstrækkelige, fordi de ikke bliver stimuleret på samme måde som før. Dagligdagen bliver typisk tilbragt med sig selv derhjemme, og de får heller ikke snakket med så mange andre mennesker i løbet af dagen, som de gjorde før. I mange tilfælde betyder denne omvæltning også en enorm tristhed, hvor borgeren føler sig nede i et dybt sort hul – som i værste tilfælde kan ende i en depression.

Selvom mennesker med nedsat varig erhvervsevne ikke kan varetage et arbejde på fuld tid længere, så kan det for de fleste være en helt befrielse at få lov til at lave noget igen – også selvom det handler om få timer om ugen. Et fleksjob kan betyde et løft af selvværdet hos den pågældende borger, fordi personen nu kan have noget at stå op til samt nogle kollegaer at tale med – og så betyder det ikke mindst rigtig meget at kunne sige til folk, at man har et arbejde.

Indviklede systemer og regelsæt får mange til at give op

Det kommunale system er i dag opbygget af så mange regler, at de kan være svære at finde rundt i for en almindelig borger. Når borgeren skal søge om at få lov at komme i fleksjob er det næsten som et fuldtidsarbejde i sig selv at sætte sig ind i arbejdsprøvninger og afklarende tiltag. Hos Bisidderhjælpen hører vi mange historier om, hvordan borgerne er tæt på at give op, fordi de synes reglerne er så komplicerede at sætte sig ind i.

Flere borgere fortæller også, hvordan man bliver kastet rundt mellem medarbejderne hos kommunen, hvis man gerne vil søge om bevilling til et fleksjob. Man møder den ene medarbejder efter den anden, og hver eneste gang skal man fortælle sin historie forfra – uden at man føler, at der sker noget i sin sag. Og, hvis man som person er én som gerne vil kunne klare sig selv – og ikke ‘bare’ modtage offentlige ydelser i form af dagpenge eller kontanthjælp – så kan det være svært, når man ikke engang kan få en fod indenfor hos kommunen.

Det handler i princippet om, at man som borger gerne vil blive “hørt” og tages alvorligt i en sag, der betyder meget for sin fremtid.

Bisidderhjælpen hjælper borgerne med at komme tilbage på arbejdsmarkedet

Det er problematisk, at det skal være så svært for borgere med nedsat arbejdsevne at blive godkendt til fleksjob, når vi ved, hvor meget det betyder at komme til at arbejde igen. Og når man som borger ikke føler sig “hørt” eller ikke føler, at man bliver “taget alvorligt”, så virker bjerget man skal bestige, pludselig meget højere.

Hos Bisidderhjælpen har vi en række professionelle private socialrådgivere og bisiddere, som har den erfaring og indgående forvaltningsindsigt, der sikrer et komplet overblik over borgerens muligheder, interesser og rettigheder i sager vedrørende fleksjob. Vi oplever ofte, at der kommer mere skub i tingene, når Bisidderhjælpens rådgivere indgår som partsrepræsentanter i fleksjobsager med kommunen. Det er som om, at kommunen godt kan mærke, at der kommer én person, som kender sagsgangen fra “den anden side af bordet”, og kigger dem over skulderen – og så sker der altså noget.

Ved at tilknytte en privat socialrådgiver som partsrepræsant i forbindelse med fleksjobsager sikrer det et så ukompliceret forløb som muligt. Ligeledes kan borgeren få overskud til at bruge sine kræfter andre steder i sin hverdag, således han eller hun får den fornødne ro til at komme til hægterne igen efter en eventuel ulykke – samt til at få kræfter til at varetage et arbejde igen.

Produceret af Jubii Media Group 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu