ANNONCE

PRM / Herning fastholder sin bronzemedalje i ejendomsvenlighed

18. november 2020 07:30 | Af: Ritzau Info
 

Få tilfælde af indbrud og hærværk, lav grundskyld og ingen dækningsafgift. Herning bliver igen i år kåret som én af Danmarks mest ejendomsvenlige kommuner.

Pressemeddelelse fra EjendomDanmark

Herning Kommune har formået at fastholde sin bronzemedalje og kan for andet år i træk bryste sig af at være Danmarks tredje mest ejendomsvenlige kommune. Det fremgår af EjendomDanmarks årlige undersøgelse, der sætter fokus på, hvilke kommuner der skaber de bedste rammer for at tiltrække ejendomsinvesteringer og vækst.

Nu sænkes timesatsen yderligere

Herning brillerer bl.a. ved at have en lav timepris på byggesager. Mens det i Herning koster 481 kr. per time at få behandlet sin byggesag, koster det i gennemsnit 525 kr. per time i resten af landet. Derudover har kommunen sænket sagsbehandlingstiden på byggesager med én dag og er gået fra 45 til 44 dage.

“Faktisk har vi med det netop indgåede budgetforlig for de kommende to år valgt at sænke timesatsen for byggesagsgebyret yderligere med 25 procent,” siger Lars Krarup (V), borgmester i Herning Kommune.

Lokalt erhvervsliv finansierer velfærd

Herning får også point for ikke at opkræve dækningsafgift, der er få ejendomsforbrydelser og en lav grundskyld på 20,53 promille. Desuden er lejeboligerne ikke reguleret. Jannick Nytoft, adm. direktør i EjendomDanmark roser Herning for deres fortsatte arbejde med at skabe gode vilkår for erhvervsliv og ejendomsejere.

“Det er særligt vigtigt i en tid, hvor dansk økonomi i forvejen er presset i knæ pga. coronakrisen. Gode rammer, der sikrer vækst og investeringer er både en fordel for kommunen selv, dens borgere og virksomheder,” siger Jannick Nytoft.

Lars Krarup takker for de rosende ord.

“I Herning Kommune er vi meget bevidste om, at det lokale erhvervsliv i høj grad er med til at finansiere den velfærd, borgerne efterspørger. Derfor er det vigtigt, at virksomhederne i kommunen trives. Kommunens slogan er, at “her er alle muligheder åbne”. Det forsøger vi helt konkret at efterleve, samtidig med at vi naturligvis lever op til vores ansvar som myndighed,” siger Lars Krarup.

Jylland stærkt repræsenteret i top-10

Det er niende år i træk, EjendomDanmark måler på ejendommenes vilkår i landets 98 kommuner. Igen i år ligger de jyske kommuner generelt lunt i svinget og tager ni ud af ti pladser i top-10. Billund tager førertrøjen, mens Thisted får en andenplads.

På landsplan går det overordnet set bedre på to ud af de seks parametre, som indgår i undersøgelsen set i forhold til sidste år. På den positive side fortsætter antallet af ejendomsforbrydelser med at falde og ligger nu historisk lavt. Ejendomsforbrydelser er faldet med 8,2 procent på landsplan. En række kommuner har sænket dækningsafgiften.

Kommunerne har dog også bevæget sig i en mere negativ retning. Sagsbehandlingstiden er steget svagt det sidste år, og timeprisen for byggesagsbehandlingen er i gennemsnit steget med næsten 60 kr. per time. To kommuner har sat grundskylden op, mens resten har holdt den i ro. Der er ikke sket ændringer i antallet af lejeregulerede kommuner.

Fakta: Det bliver kommunerne målt på

I EjendomDanmarks årlige undersøgelse måles kommunerne på forhold, som de selv har indflydelse på, og som har betydning for ejendommene. Ud over grundskyld tæller dækningsafgift, om kommunens private lejeboliger er reguleret eller ej, sagsbehandling for byggesager, byggesagsgebyrer og antallet af ejendomsforbrydelser (brandstiftelse, hærværk og indbrud).

Kontakt:

Adm. direktør Jannick Nytoft tlf.: 27112073 email: jny@ejd.dk

Kommunikationskonsulent Stine Rud Skov tlf.: 50512885 email: sts@ejd.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/herning-fastholder-sin-bronzemedalje-i-ejendomsvenlighed?releaseId=13604380

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE

| Af: Ritzau Info
 

Mange af disse har at gøre med at få rengjort forskellige dele af huset eller renset dine køkkenmaskiner og hårde hvidevare. Det kan være svært at huske det hele, særligt de ting, som ikke ligefrem er synlige i hverdagen. I det følgende kan du derfor læse om tre ting, som mange boligejere glemmer at få rengjort, netop fordi det ikke er nemt at se, at de behøver rensning, før det potentielt er for sent.

Emhætten

Emhætten er noget mange glemmer at få renset. Nærmere bestemt er det emhættefiltret, der kræver rengørng en gang imellem. Du behøver ikke at gøre andet end at tage filtret ud og rense det med varmt vand eller give det en tur i opvaskemaskinen. Det er nemt, men alligevel noget man ofte glemmer, fordi filtret ikke er til at se medmindre, du stikker hovedet ind under emhætten. Det kan dog ende med, at der går mug i filtret, hvilket i værste tilfælde kan være sundhedsskadeligt eller brandfarligt. Kommer det så vidt, bliver hele emhætten ofte nødt til at blive skiftet. Derudover kan et beskidt filter resulterer i, at der drypper uhygiejniske væsker fra emhætten ned i den mad, du er ved at lave. Det er altså en god idé at få det renset regelmæssigt.

Tagrender

En anden ting som husejere ofte glemmer, er at få renset tagrenden, fordi det ikke er nemt at se, hvor beskidt den er uden at kravle op på en stige. Her ophobes grannåle, blade, mos og andet skidt over tid. Hvis det ikke renses jævnligt, kan det resulterer i, at regnvand og smeltevand ikke frit kan løbe gennem tagrenden, hvilket i værste fald kan skade husets sokkel. Du kan forsøge dig med at rense tagrenden selv, men hvis du ikke har evnerne, tiden eller udstyret til dette, er den bedste løsning oftest at bestille professionelle til at foretage tagrenderens. På den måde sikrer du dig det bedste og hurtigste resultat.

Vaskemaskinen

Det virker ikke altid logisk at skulle vaske sin vaskemaskine – den køre jo hele tiden vaskeprogrammer med sæbe. Og som regel ser vaskemaskinen da heller ikke beskidt ud. Alligevel er det vigtigt at få den regelmæssigt rengjort for at undgå lugtgener og forlænge maskinen levetid. En god måde at holde den ren på er en gang imellem at køre et program uden tøj ved høj temperatur. På den måde dræber du de bakterier, som helt naturligt sætter sig i maskinen fra de beskidte tøj. Derudover er det en god ide at vaske både sæbeskuffen og rummet som den sidder i. Skuffen kan som regel tages helt ud og vaskes med varmt vand. På den måde undgår du at maskinens sæbeslange tilstoppes. Sidst men ikke mindst, skal du huske at afkalke din vaskemaskine en gang imellem afhængig af hårdheden af dit vand. Afkalkningen kan nemt klares ved at at putte citronsyre i tromlen og køre et program på 60 eller 95 grader.

Produceret af Heymate

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu