PRM / Himmerlandskød tilbagekalder oksesmåkød til hakning solgt i danske butikker i september

9. oktober 2018 17:31 | Af: Ritzau Info
 

Pressemeddelelse fra Salling Group

Himmerlandskøds opskæringsfabrik tilbagekalder oksekød beregnet til hakning i butik, der er solgt i Bilka og føtex fra den 21. september til den 27. september. Tilbagekaldelsen sker, da der kan være risiko for smitte af Salmonella eller E coli, hvis ikke forbrugerne har fulgt almindelige råd om god køkkenhygiejne og gennemstegt kødet.

Tilbagekaldelsen skyldes en fejl på Himmerlandskøds fabrik.

Oksekødet, der er forarbejdet til hakket oksekød i butikkerne, har været solgt under mærket Mesterhakket og fra slagter/deli som bøf rösti, krydderbøf, gyros steaks og boeuf duchesse.

– Vi tager sagen meget alvorligt og er naturligvis ærgerlige over, at det der er fundet Salmonella og E coli i råvarer fra vores fabrik. Det ligger os meget på sinde, at kvaliteten altid er i top, og derfor har vi med det samme valgt at gennemgå vores procedurer, siger Lars Andersen, adm. direktør i Himmerlandskød.

Oksekødet har været solgt i føtex og Bilka i perioden 21.-27. september. Selvom det kun er nogle butikker, der har modtaget kødet, tilbagekalder kæderne det hakkede kød fra alle føtex- og Bilka-butikker for at være på den sikre side.

Holdbarhedsdatoen for det berørte parti er udløbet, men hvis forbrugerne eventuelt har nedfrosset kødet, råder Fødevarestyrelsen til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller at kassere det.

Kontakt:

Himmerlandskød, telefon: 9649 0300

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/himmerlandskod-tilbagekalder-oksesmakod-til-hakning-solgt-i-danske-butikker-i-september?releaseId=13562088

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu