ANNONCE

PRM / Hjertegalla på TV2 Charlie afvikles helt uden publikum

11. marts 2020 11:08 | Af: Ritzau Info
 

Hjerteforeningen holder fast i den årlige indsamlingsevent lørdag den 21. marts kl. 20.55. Hjerteforeningen ønsker fortsat at samle penge ind til Hjerteforeningens vigtige arbejde, og showet bliver som sædvanligt både rørende, underholdende og oplysende … men uden publikum.

Pressemeddelelse fra Hjerteforeningen

Hjerteforeningen følger løbende udviklingen af coronasmitte i Danmark og forholdsregler, som myndighederne anbefaler. Derfor har Hjerteforeningen i samråd med TV2 truffet beslutning om, at det årligt tilbagevendende indsamlingshow, Hjertegalla, på TV2 Charlie, afvikles uden publikum, når det sendes live lørdag den 21. marts fra kl. 20.55.

– Hjerteforeningen har et særligt og stort ansvar over for både hjertepatienterne og forsundhedsmyndighedernes mulighed for at håndtere denne meget specielle og kritiske situation. Et ansvar vi selvfølgelig tager – og tager meget alvorligt. På den baggrund ønsker vi ikke at udsætte medvirkende hjertepatienter og sundhedspersonale for unødig risiko for smittespredning, siger Anne Kaltoft, adm. direktør i Hjerteforeningen.

Hun oplyser, at de patienter og eksperter, der deltager som gæster og interviewpersoner i showet, ikke behøver komme i nærkontakt med grupper af øvrige medvirkende eller fra tv-produktionsholdet.

Hos TV2 er man fulde af forståelse for Hjerteforeningens skridt.

– Netop i et show, hvor vi hylder Hjerteforeningens arbejde, indretter vi os selvfølgelig efter, at man som patientorganisation ikke blot skal følge anbefalingerne, men også udvise ekstra omhu. Det bakker vi helt op omkring, siger redaktør Mads Volck, TV2

Mads Volck fortæller, at TV2 sammen med produktionsselskabet Warner Bros. International Television Production, Denmark er i fuld gang med at sammensætte showet på ny.

– Det ændrer unægteligt en del ved rammerne at afvikle et show uden et publikum. Heldigvis støtter alle vores artister op omkring showet, og seerne kan fortsat glæde sig til at opleve både Medina, Noah, Barbara Moleko og Hanne Boel på scenen. Vi har også en masse fine journalistiske og humoristiske indslag, og man kan som altid vinde hele fire biler fra Kia og samtidig støtte den gode sag. Endelig glæder vi os traditionen tro til at kåre Årets Hjerteredder 2020, siger Mads Volck.

Kontakt:

Marketing- og kommunikationschef Jens Harder Højbjerg tlf.: 40 11 19 11 email: jensharder@hjerteforeningen.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/hjertegalla-pa-tv2-charlie-afvikles-helt-uden-publikum?releaseId=13589809

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu