PRM / Hjørring Kommune laver geotekniske undersøgelser i Bindslev

15. august 2018 14:33 | Af: Ritzau Info
 

I forbindelse med forundersøgelser til vandplanprojekt ved fisketrappen og Bindslev Gl. Elværk foretager Hjørring Kommune geotekniske undersøgelser i Bindslev by.

Pressemeddelelse fra Hjørring Kommune

De geotekniske undersøgelser skal afdække, om det er muligt at sænke vandstanden i Uggerby Å op gennem Bindslev, uden at der sker skade på huse og anden fast ejendom.

Undersøgelsen foretages af GEO og påbegyndes mandag den 27. august 2018.

Vi forventer, at undersøgelsen tager 3 dage.

Der foretages 3 geotekniske boringer til ca. 7 meters dybde – nord for Uggerby Å i kanten af det bebyggede område ved Karpevej og Geddevej – samt én geoteknisk boring til ca. 10 meters dybde – foran Elværket (se kort nedenfor).

Kontakt:

Har du spørgsmål til undersøgelsen, er du meget velkommen til at kontakte teamleder for Team Natur, Jens Pedersen på mobil 41 22 67 57 eller via jens.pedersen@hjoerring.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/hjorring-kommune-laver-geotekniske-undersogelser-i-bindslev?releaseId=13338007

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu