PRM / HK FREMSENDER 2. KONFLIKTVARSEL – POPULÆRE KØBENHAVNSKE TURISTATTRAKTIONER I KONFLIKT FRA D. 23 AUGUST

14. august 2018 17:41 | Af: Ritzau Info
 

HK har forgæves forsøgt at forhandle en overenskomst på plads med selskabet Strömma og Canal Tours, som driver nogle af de populære turistbusser og kanalrundfart i København.

Pressemeddelelse fra HK/Danmark

I dag har HK fremsendt 2. konfliktvarsel, mens de faglige organisationer, 3F, Dansk Metal og Serviceforbundet, ligeledes i dag, har fremsendt sympatikonfliktvarsler til begge selskaber. Det betyder, at HK’s medlemmer kan forvente opbakning i deres strejke fra selskabernes bådfører, reparatører og buschauffører fra d. 30 august, hvor også de vil nedlægge arbejdet.

Forhandlingerne brød i sidste uge sammen, da Strömma og Canal Tours fortsat nægter at tegne overenskomst for deres HK-ansatte, på trods af, at HK opfylder 50 %-reglen. De ansatte har blandt andet ønsket toiletpauser mellem turene, adgang til rent drikkevand i arbejdstiden, 6. ferieuge, pension og barsel.

De krav bliver de nu støttet i, af deres kollegaer, som er organiseret i de øvrige forbund.

Formanden for HK Service Hovedstaden, René Knudsen, udtaler:

– En konflikt er ikke noget, vi tager let på. Det er jo en af de ultimative muligheder vi har, når en arbejdsgiver nægter at følge de regler, som gælder for alle andre. Derfor er vi selvfølgelig også glade for, at de øvrige organisationer vælger at bakke os op.

– De forhold vi ser hos Strömma og Canal Tours, ligger langt fra de forhold, vi i Danmark, er vant til. Nogle af forholdende er deciderede bekymrende, både for medarbejderne, men også for de mange gæster, som enten sejler eller kører med turistbusserne og kanalrundfarten. Når de sikkerhedsansvarlige ikke får pauser og har adgang til drikkevand i sommervarmen, kan de potentielt udvikle sig til en rigtig farlig situation. Det er jo ikke ekstravagante krav, de ansatte fremsætter. De ønsker blot at modtage de samme rettigheder, som alle andre lønmodtagere i landet.

HK har siden februar forsøgt at få Strömma til at rette op på forholdende, men virksomheden har ikke været interesseret, på trods af, at de er medlem af DI og HK opfylder 50 %-reglen.

Strejken starter d. 23 august.

For yderligere oplysninger, kontakt Andreas Brethvad Jørgensen, politik- og presserådgiver HK Service Hovedstaden på tlf.: +45 2215 4748 eller mail andreas.brethvad@hk.dk

Kontakt:

Andreas Brethvad Jørgensen, politik- og presserådgiver, HK Service Hovedstaden på tlf.: +45 2215 4748. Email: andreas.brethvad@hk.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/hk-fremsender-2-konfliktvarsel-populaere-kobenhavnske-turistattraktioner-i-konflikt-fra-d-23-august?releaseId=13329272

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu