ANNONCE

PRM / HK med familiepolitisk udspil: 4-dages arbejdsuge, ligestilling og børnepasning i fokus

8. december 2020 06:00 | Af: Ritzau Info
 

Danmarks største fagforening for funktionærer HK, har på sit seneste hovedbestyrelsesmøde vedtaget en ny familiepolitik, som sætter nye rammer for hvordan en fagforening arbejder for sine medlemmer.

Pressemeddelelse fra HK Danmark

Corona-situationen har vendt op og ned på arbejdsmarked, der er kommet skub i den digitale transformation og familie- og privatlivet er smeltet mere sammen. Det har givet fagforeningen HK anledning til at lave en ny række politiske forslag, som skal være med til at styrke familierne, både de klassiske og de moderne. Forslagene bliver nu taget med på Christiansborg

– En del af emnerne er gammelkendt stof i fagforeningernes arbejde. Men coronakrisen har været en kæmpe øjenåbner. Vi har pludselig opdaget hvor meget vi kan digitalisere vores arbejdsdage. Det har både positive og negative konsekvenser, som vi er nødt til at adressere. For selvom det kan betyde frihed og fleksibilitet, kan et nærmest grænse- og tidsløst arbejdsmarked, hvor der ikke længere er tydelig adskillelse mellem arbejde og fritid, medføre stress og ensomhed, siger næstformand i HK, Martin Rasmussen

Kæmper for mere end rettigheder på arbejdsmarked

HK har taget afsæt i en stor medlemsundersøgelse for at kunne identificere de udfordringer hverdagen byder på for at have en god arbejds- og familielivsbalance. Resultaterne har understreget, at der er behov for at kigge længere end blot arbejdspladserne for at finde balancen. Her skal samfundet som helhed på både europæisk, nationalt og lokalt plan indtænkes.

– Meget af det vi foreslår handler selvfølgelig om vores arbejdsmarked. Vi vil have forsøg med 4-dages arbejdsuge, fokus på hjemmearbejde, en bedre fordeling af barslen mellem forældrene og sikre det fleksible arbejdsmarked, siger Martin Rasmussen og fortsætter

– Men vi har også fokus på det udenom arbejdspladsen, hvor stærke institutioner og bedre kollektiv transport er afgørende for at få hverdagen til at hænge sammen for mange lønmodtagere. Endelig skal lovgivningen opdateres og tilpasses de mange forskellige måder man kan være en kernefamilie på i dag, siger Martin Rasmussen.

HK’s familiepolitik blev vedtaget den 4. december. Læs mere på https://www.hk.dk/omhk/hk-mener/familiepolitik

Kontakt:

Kommunikationschef Søren Gisselmann tlf.: 24600605 email: soeren.gisselmann@hk.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/hk-med-familiepolitisk-udspil-4-dages-arbejdsuge-ligestilling-og-bornepasning-i-fokus?releaseId=13605844

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu