ANNONCE

PRM / Holms Optik bliver til Nyt Syn Holms Optik

27. august 2020 07:01 | Af: Ritzau Info
 

Den 1. juli skiftede Holms Optik navn til Nyt Syn Holms Optik. Indehaver Kirsten Holm sætter fortsat kursen og glæder sig over, at samarbejdet med Nyt Syn allerede har vist sig som en gevinst for hendes kunder.

Pressemeddelelse fra Nyt Syn

Siden Holms Optik i Virum den 1. juli skiftede navn til Nyt Syn Holms Optik og blev en del af Nyt Syn, har butiksfacaden fået et nyt look, men ellers er det meste, som det altid har været i butikken på Geels Plads. Og fordi Nyt Syn er en frivillig kæde, der ejes af optikerne selv, er det fortsat indehaver Kirsten Holm, der styrer slagets gang i butikken.

– Jeg har fået en ny facade på butikken, men det er stadig mig, der sætter dagsordenen. Det er mig, du møder i butikken, og jeg giver stadig den samme gode service til alle mine kunder. Så på den måde er det meste faktisk, som det plejer at være, siger Kirsten Holm.

Nye eksklusive brands og briller i børnehøjde

Hos Nyt Syn får Kirsten Holm mulighed for at forhandle brillestel fra flere nye brands, og hun ser frem til at kunne tilbyde et endnu bredere udvalg af brillestel af højeste kvalitet med brilleglas i verdensklasse fra ZEISS. Hun sætter en ære i at håndplukke de brillestel, hun forhandler i butikken, og det er kun stel af højeste kvalitet, der slipper igennem nåleøjet.

Nyheder fra det danske brillemærke Fleye er bare én af de nyeste tilføjelser til sortimentet, og som noget helt nyt er butikken også blevet udvidet med et børnehjørne. I flere år har Kirsten Holm haft et stort udvalg af børnebriller i høj kvalitet, men hun har nu lagt ekstra energi i at få indrettet en ny børneafdeling, der inviterer til udforskning af børnebrillerne.

Mere tid til kunden

Kirsten Holm glæder sig over at kunne trække på Nyt Syns kompetencer inden for blandt andet faglighed og markedsføring. Kirsten har altid prioriteret at give sig god tid til sine kunder, og nu har hun mulighed for at stille endnu skarpere på at give den bedste service til hver enkelt kunde.

– Når jeg udfører en synsprøve, er det vigtigt for mig tage tiden til at forstå og se hele mennesket – ikke bare to øjne. Ved at trække på Nyt Syns kompetencer, kan jeg bruge mindre tid på administrativt arbejde og lægge endnu mere af min energi i at yde den bedste service for mine kunder, så de får det optimale ud af deres syn, siger Kirsten Holm.

Nyt Syns tydelige fokus på faglighed og kvalitet matcher Kirsten Holms kompromisløse grundighed, og der er ingen tvivl om, at det er et stærkt samarbejde, der også i sidste ende vil komme den enkelte kunde til gode.

– Samarbejdet med Nyt Syn kan inspirere og styrke mig yderligere, og samtidig har jeg min frihed til at drive butikken, som jeg vil. Derudover glæder jeg mig til den faglige sparring med mine nye dygtige kolleger, siger Kirsten Holm.

Kontakt:

Kirsten Holm
Indehaver, Nyt Syn Holms Optik
(+45) 45 85 27 85
kirsten@holmsoptik.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/holms-optik-bliver-til-nyt-syn-holms-optik?releaseId=13598731

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu