ANNONCE

PRM / Holstebrosk laboratorieånd i Beirut

30. oktober 2020 16:20 | Af: Ritzau Info
 

Diverse teateraktiviteter på Nordisk Teaterlaboratorium – Odin Teatret i Holstebro streames i Beirut

Pressemeddelelse fra Odin Teatret

Et hybridt laboratorium for teatertræning, The Laboratory Spirit, er blevet lanceret i et samarbejde mellem Nordisk Teaterlaboratorium – Odin Teatret i Holstebro og Al Madina Theatre i Beirut. Samarbejdet udspringer som et solidaritetsinitiativ og er tænkt som en katalysator for modstandsdygtighed i tider med Covid 19 over hele verden. Det skal desuden ses i perspektiv af øjeblikkets udfordrende økonomiske og politiske situation i Beirut – især efter den ødelæggende eksplosion i august, der smadrede byens kulturelle struktur. Kultur – og specifikt scenekunst – i Libanon befinder sig i øjeblikket i en højrisikozone.

Udøvende kunstnere hører til de mest skrøbelige grupper. De har en ustabil økonomi. Dels på grund af manglen på arbejdsmuligheder, og dels fordi de ikke støttes af lokale myndigheder. Mange teatre lukker ned. Scenekunststuderende falder fra på universiteterne og forårsager et hul i uddannelses- og erhvervssektoren. Børn og unge generelt, og specifikt i flygtningelejre, perifere områder og i bjergene, er frataget adgang til enhver form for kulturelle aktiviteter.

Historisk har kunst i Libanon altid spillet en stor rolle med at bringe mennesker sammen i krisetider. Kunsten har haft en kolossal indflydelse på samfundets samhørighed og sociale enhed. Åbenheden i det libanesiske samfund og de intellektuelle og kreative sektorer på højt niveau har altid været betragtet som et fremragende eksempel for andre mellemøstlige og nordafrikanske lande. Der er i dag et behov for at støtte og redde kunsten og støtte kulturen som en stor katalysator for modstandsdygtighed.

Det hybride The Laboratory Spirit-program er kommet op og stå som et svar på denne udfordrende situation. Nordisk Teaterlaboratorium – Odin Teatret i Holstebro – Danmark indgik et samarbejde med Al Madina Theatre i Beirut og de fire store universiteter i Libanon samt adskillige kulturelle operatører for at starte det første hybride teatertræningslaboratorium. I de sidste måneder har Beirut-delen af dette team ryddet glas og repareret skader i teaterbygningen ved hjælp af digitale teknologier og genskabt de fysiske rum ved at tilføje storskærme og live feeds. Grupper fra de involverede institutioner er mødt talrige frem, har arbejdet sammen hånd i hånd, testet og designet denne hybridoplevelse til faktiske træningssessioner. Der har været en stor motivation hos alle involverede.

The Laboratory Spirit-programmet består af et 3-dages intensivt program med live træningssessioner, film, arbejdsdemonstration, samtaler og forestillinger og tilbydes gratis til alle deltagere og offentligheden. Desuden er der børneoptræden på 2 forskellige steder i Libanon med stor støtte fra de arabiske fonde for kunst og kultur, AFAC, den danske ambassade i Beirut, det arabiske teateruddannelsescenter, ATTC.

Kontakt:

Koordinator Ulrik Skeel tlf.: 22 62 41 35 email: ulrik.skeel@odinteatret.dk

Kommunikationsmedarbejder Sofie Daugbjerg tlf.: 26844673 email: sofie@odinteatret.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/holstebrosk-laboratorieand-i-beirut?releaseId=13603485

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu