PRM / Hurtigere stål til travle producenter

19. november 2018 07:00 | Af: Ritzau Info
 

Lemvigh-Müller har opgraderet sit program i blankt stål til bearbejdning i hurtige, spåntagende maskiner med en forbedret kvalitet. Samtidig er flere dimensioner kommet til.

Pressemeddelelse fra Lemvigh-Müller A/S

Virksomheder, der arbejder med spåntagende bearbejdning, kan se frem til lettere og hurtigere adgang til en forbedret standardkvalitet i blankt stål. Det er Danmarks største stål- og teknikgrossist, Lemvigh-Müller, som har opgraderet sin kendte S355J2C+C/+SH-kvalitet. Kvaliteten, der især bruges til serieproduktion på CNC-maskiner, har fået tilføjelsen QM, som står for Quick Machining – hurtig bearbejdning.

Vil udnytte maskinpotentiale
Opgraderingen sker for at imødekomme efterspørgsel fra producenter og spåntagende underleverandører, der ønsker at udnytte det fulde potentiale ved stadig hurtigere maskiner og forbedrede værktøjer, forklarer John Serup Jensen, produktspecialist i blankt stål hos Lemvigh-Müller.

“Når det handler om at optimere produktiviteten, er materialeegenskaberne vigtigere end nogensinde, og brugerne efterspørger præcist definerede materialekvaliteter, et bredt udvalg af dimensioner og hurtig levering. Det kommer vi nu i møde med S355J2C+C/+SH-QM-kvaliteten,” siger han.

Bedre bearbejdningsegenskaber
Kvalitetsopgraderingen indebærer et mere præcist specificeret svovlindhold. Det er blevet muligt ved at source QM-stålkvaliteten fra en kreds af få, udvalgte europæiske leverandører, forklarer Jesper Andrä, produktchef for rør og blankt stål hos Lemvigh-Müller.

“For brugerne betyder det, at de vil opleve en mere ensartet stålkvalitet med meget gode og forudsigelige bearbejdningsegenskaber,” siger Jesper Andrä.

Reducerede omkostninger
Lemvigh-Müllers blankstålkvalitet S355J2+C/+SH-QM er især fordelagtig ved drejning og fræsning, hvor den sammenlignet med almindeligt blankt stål giver en besparelse i skæretid og dermed en reduceret bearbejdningsomkostning.

I forbindelse med opgraderingen til QM-kvalitet har Lemvigh-Müller udvidet leveringsprogrammet i begge ender af skalaen, så S355J2C+C/+SH-QM-stål nu fås i dimensioner fra Ø10 til Ø100 mm. Derudover er der tilføjet nogle “skæve” dimensioner, så i alt 20 diametre er tilgængelige. Stålet fås i længder á 3 eller 6 m og kan leveres med 3.1-certifikat ifølge EN 10204.

For mere information, kontakt:

Jesper Andrä l produktchef, rør og blankt stål, Lemvigh-Müller l tlf: 3695 1273 l mobil: 2060 8001 l E-mail: jesa@lemu.dk

John Serup Jensen l produktspecialist, rør og blankt stål, Lemvigh-Müller l tlf: 3695 1047 l mobil: 2049 9305 l E-mail: josj@lemu.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/hurtigere-stal-til-travle-producenter?releaseId=13564272

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu