ANNONCE

PRM / I dag dimitterer de første fra spritny uddannelse i luftfart

26. oktober 2020 07:00 | Af: Ritzau Info
 

22 ansatte fra luftfartsbranchen får i dag papirer på de mange kompetencer, som arbejdet i en lufthavn helt naturligt giver. Og netop dokumenterede kompetencer er særligt vigtige i en krisetid, siger næstformand i HK Luftfart Tim Heimann Larsen.

Pressemeddelelse fra HK Privat

Lukning af grænser, fly der bliver beordret på jorden og fyringsrunde på fyringsrunde. 2020 har været et annus horibilis for dansk luftfart og ikke mindst de mange mennesker, der er beskæftiget i den. Og med lange udsigter til, at branchen er tilbage på niveauet fra før corona-pandemien ramte, er det vigtigere end nogensinde at få papir på de mange kompetencer, som en ansat i luftfartbranchen har tillært sig gennem sit arbejde.

– Uddannelse gennem hele livet er altid vigtigt, men når en krise lammer både en hel branche og samfundsøkonomien, som corona har gjort det, så bliver det virkelig klart, hvor meget det betyder, siger Tim Heimann Larsen, næstformand i HK Luftfart og medinitiativtager til uddannelsen.

Selve uddannelsen indeholder moduler om alt fra kundeservice, kommunikation og konflikthåndtering til samarbejde, førstehjælp og fremmedsprog. De første spadestik til uddannelsen blev taget længe inden corona-krisen, men de voldsomme restriktioner for luftfarten har kun gjort uddannelsen mere aktuel:

– Flere af de kompetencer, som uddannelsen har hjulpet med at skarpslibe, er kompetencer, som kursisterne allerede har. Men det at få papir på både eksisterende og et par nye redskaber i værktøjskassen, er ligesom at tegne en forsikring for sit arbejdsliv. Og de kan sagtens bruges uden for branchen også, fortæller Tim Heimann Larsen.

De 22 kursister modtager deres diplomer for gennemført uddannelse i dag kl. 13 på Next Business i Ballerup.

Kontakt:

Næstformand i HK Luftfart Tim Heimann Larsen tlf.: 42442565 email: tim.heimann@gmail.com

Presseansvarlig Tina Mellergaard Jensen tlf.: 42722378 email: tina.mellergaard@hk.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/i-dag-dimitterer-de-forste-fra-spritny-uddannelse-i-luftfart?releaseId=13602903

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu