PRM / Ikonisk vintage kaffemærke kommer til Danmark

15. november 2018 14:25 | Af: Ritzau Info
 

Det belgiske Pelican Rouge er verdens ældste kaffemærke. De bedste blandinger bliver nu introduceret – som kaffe til kontorer.

Pressemeddelelse fra Selecta Danmark

I gamle dage ristede man selv kaffen derhjemme. Men i 1863 startede belgiske Joseph van Leckwyck et af verdens mest succesrige kafferisterier, Pelican Rouge. Josephs oprindelige idé om kaffe af høj kvalitet er stadig en kerneværdi hos Pelican Rouge Coffee Roasters, der i dag ligger i Dordrecht, Holland. Med introduktionen af 2 helt nye serier af blends til det danske marked kan man nu nyde et større udvalg af Pelican Rouges velsmagende kvalitetsprodukter.

Kun på kontoret

I første omgang er det kun erhvervskunder, der kan nyde godt af de nye kvalitetskaffer fra Pelican Rouge. Risteriet er blevet overtaget af Selecta, der er markedsleder inden for kaffeløsninger til erhvervsmæssig brug i Europa.

“Vi ved alle, at kaffe på jobbet er vigtigt. Men god kaffe, og herunder muligheden for at vælge kaffe blends, espresso produkter osv., er rigtig vigtigt – især hvis man vil tiltrække og fastholde de unge medarbejdere”, fortæller Kim Bach, adm. direktør i Selecta Danmark.

Større udvalg af socialt ansvarlige kvalitetsprodukter

Ved erhvervelsen af Pelican Rouge udvider Selecta sit udvalg af socialt ansvarlige kvalitetsprodukter. Socialt ansvar er en integreret del af værdierne hos risteriet, der arbejder for at sikre fair løn til kaffebønderne, udvikle mere bæredygtige transportformer, og tilpasse sig internationale standarder for bæredygtighed.

Fem nye kaffeblends lanceres på det danske marked og giver kaffedrikkere i danske virksomheder mulighed for nye smagsoplevelser. Blandt de fem produktlanceringer er ‘Natural’, der er Pelican Rouges bud på et bæredygtigt, økologisk og fairtrade-certificeret kaffeblend, der giver god smag i munden.

Kontakt:

Kim Bach, adm. direktør
Selecta Danmark
+45 53 61 13 08

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/ikonisk-vintage-kaffemaerke-kommer-til-danmark?releaseId=13564213

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu