PRM / Ildsjæl og utraditionel iværksætter fylder 40

30. november 2018 09:35 | Af: Ritzau Info
 

Serie-iværksætteren Jonathan Løw fylder 40 år den 2. december, men intet tyder på, at han er på vej til at slække på tempoet. Det seneste skud på stammen, JumpStory, er allerede blevet hædrende omtalt i Forbes Magazine. Udover 6 opstartsvirksomheder i bagkataloget engagerer Jonathan Løw sig også i samfundsdebatten som ivrig foredragsholder, deltager i bl.a. Public Service på P1 og gennem indlæg og interviews i medierne.

Pressemeddelelse fra Listen Louder

Det stod ikke skrevet over Jonathan Løws vugge, at han skulle blive iværksætter, for han er vokset op i et ‘ræverødt’ hjem syd for Aarhus. Hele familien Løw er offentligt ansatte, og i hans vennekreds findes kun én enkelt iværksætter. I virkeligheden var det måske elitesporten, der banede vejen til iværksætteriet. Jonathan Løw var nemlig tidligt i livet overordentligt god til at slå til en fjerbold, og han blev Danmarksmester som teenager. Han var ligeledes inde omkring landsholdet og spillede i klubben Højbjerg samtidig med folk som Peter Gade og Camilla Martin.

Da Løw forlod elitesporten i gymnasiet, overførte han noget af den hårdtarbejdende mentalitet til iværksætteriet og skabte sit først rigtige firma i en alder af blot 19 år.
Jonathan Løw blot var 9 år gammel og startede sit første iværksætterprojekt – et vejblad med ‘breaking news’. Dengang boede han på Lundgårdsvej syd for Aarhus i et rækkehus på en vej med 20 andre huse. Han satte sig til skrivemaskinen og skrev omkring seneste nyt på vejen. Det blev til 6 små A4-sider. Derefter gik 9-årige Jonathan fra dør til dør og solgte bladet for 2 kroner pr. styk. 95% af vejens beboere sagde ja til et abonnement, og sådan startede “Lunderen”.

Jonathan Løw er iværksætter dybt ind i hjertet. Han har aldrig skrevet et CV eller sendt en ansøgning, men han har dog også prøvet at være lønmodtager. Dels har han arbejdet 4 år som online chef hos Bog & idé, og har dels arbejdet to så forskellige steder som den kreative lederuddannelse, KaosPiloterne, hvor han var marketingchef og dels i kapitalfonden Accelerace som investor og startup-rådgiver.

Det seneste skud fremhævet i Forbes!
Det seneste skud på stammen, JumpStory har på rekordtid markeret sig og er netop blevet fremhævet i Forbes Magazine som én af tre særligt lovende, skandinaviske AI-startups.

“Hos JumpStory gentænker vi digital kommunikation og markedsføring. Vi hjælper små og store organisationer med at skrive og optimere digitalt indhold – både fotos, nyhedsbreve, social media-opslag m.m. Vi gør det igennem en unik kombination af tekstforfattere og kunstig intelligens, og i disse uger modtager vi henvendelser fra globale medievirksomheder, der ønsker at forstå, hvordan vi gør”, fortæller en stolt Jonathan Løw.

Jonathan Løw har et stort netværk blandt både iværksættere og topledere for større virksomheder. Han har i sine seneste bøger interviewet folk som Airbnb stifter Brian Chesky, Apple-marketingchef Guy Kawasaki, Singularity University-stifter Salim Ismail, ledelsesguruerne Simon Sinek, Edgar Schein, Tom Peters og Henry Mintzberg samt andre ikoner som Naveen Jain (business-rejser til månen!), Seth Godin, Alexander Osterwalder m.fl.

Jonathan Løw kender til både op og nedture som iværksætter. Søger man på CVR-registret, får man noget af sandheden. Her kan man læse om, at det ikke lykkedes med engodsag.dk og eForlag.dk. Til gengæld var Jonathan Løw med i opstarten af virksomheden Sprout, der står bag verdens første blyant, som kan plantes og blive til krydderurter. I dag omsætter den virksomhed for et to-cifret millionbeløb og laver sorte tal på bundlinjen.

For yderligere information:

www.jonathanloew.dk

Kontakt:

Jonathan Løw
Co-founder & CMO hos JumpStory
mobil: +45 28 78 54 50  
mail: jonathan@jumpstory.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/ildsjael-og-utraditionel-ivaerksaetter-fylder-40?releaseId=13564853

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu