ANNONCE

PRM / Industriens Pension kåret som bedste obligationsinvestor blandt europæiske pensionsselskaber

7. december 2020 10:01 | Af: Ritzau Info
 

Industriens Pension er netop blevet kåret til den bedste investor i obligationer blandt pensionsselskaber over hele Europa ved den årlige prisuddeling, IPE Conference and Awards 2020.

Pressemeddelelse fra Industriens Pension

Både stats- og realkreditobligationer og kreditobligationer er vigtige byggeklodser i alle pensionsselskabers porteføljer, og Industriens Pension har på både kort og lang sigt vist, hvordan en velovervejet obligationsstrategi kan bidrage til vedvarende gode resultater.

Sådan lød en del af dommerpanelets begrundelse, da Industriens Pension modtog prisen som bedste europæiske investor i obligationer ved IPE Conference and Awards 2020, der netop er blevet afholdt digitalt.

Bag kåringen står en række eksperter og organisationen IPE (Investment & Pensions Europe), der hvert år samler institutionelle investorer fra hele Europa til uddelingen af en række priser ved IPE Conference and Awards.

“Det er en pris, som vi er glade for og stolte over, for en velfungerende obligationsstrategi er et vigtigt element for alle pensionsselskaber. Vi er glade for anerkendelsen af både vores måde at tænke obligationer ind i den samlede investeringsstrategi og af det merafkast, som vores obligationsteam år efter år har skabt i forhold til benchmark,” siger investeringsdirektør i Industriens Pension, Peter Lindegaard.

Medvirker til højt risikojusteret afkast

Fixed income – fordelt på en række forskellige typer obligationer – udgør aktuelt ca. 76 mia. kr. ud af Industriens Pensions samlede portefølje på 195 mia. kr. Obligationerne er fordelt på højt ratede stats- og realkreditobligationer, investment grade-obligationer, high yield-obligationer og forskellige emerging markets-obligationer.

Industriens Pension benytter meget systematisk eksponeringen i obligationer til at sikre en veldiversificeret samlet portefølje, hvor investeringsrisikoen er spredt meget ud på forskellige aktivklasser. Det er gennem mange år kommet til udtryk ved en relativ lav standardafvigelse og et højt risikojusteret afkast.

“Industriens Pension har skabt meget gode afkast både på kort og lang sigt som følge af en konsistent investeringsstrategi,” lød det bl.a i en skriftlig kommentar fra dommerpanelet.

Gennem årene har Industriens Pension vundet en lang række af IPE’s hovedpriser, herunder fire gange prisen som Danmarks bedste pensionsselskab og yderligere fire gange prisen som Europas bedste arbejdsmarkedspensionsselskab.

Kontakt:

Pressechef Laurits Harmer Lassen tlf.: 29 39 66 76 email: lala@industrienspension.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/industriens-pension-karet-som-bedste-obligationsinvestor-blandt-europaeiske-pensionsselskaber?releaseId=13605768

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu