ANNONCE

PRM / Industriens rugbrødsarbejde giver vækst i ingeniørhuset BIIR

18. august 2020 06:31 | Af: Ritzau Info
 

Ingeniørvirksomheden BIIR har stor succes med at overtage de tunge dokumentationsopgaver i forbindelse med lancering af nye produkter. Fabrikanten Bucher Municipal har outsourcet al rugbrødsarbejdet til BIIR.

Pressemeddelelse fra BIIR Lean Engineering

Certificeringer, dokumentation og standarder, der skal nås, er lovpligtige opgaver for industrivirksomheder, som er i færd med at lancere nye produkter. Det er dog også byrder, der dræner udviklingsafdelingerne, og forlænger tiden det tager at få en vare på markedet. Det har man spottet hos Ingeniørhuset BIIR, som i de seneste år har haft så stor succes med at overtage denne type arbejde for industrivirksomheder, at BIIR har øget mekanikafdelingen med syv medarbejdere og fortsat ansætter ingeniører så hurtigt som muligt på området.

– Mange danske virksomheder ønsker at overlade dokumentation 2D-, 3D-tegning samt andet tegningsmateriale – altså alt rugbrødsarbejdet – til os. Det er kæmpestore opgaver, som tager meget tid. På den måde kan virksomhederne fokusere på alt det sjove, det de er eksperter i, og det der giver værdi; nemlig udviklingen af selve produkterne, forklarer Pernille Jensen, der er New Business Manager i BIIR.

Hun påpeger, at BIIRs forretningsmodel adskiller sig fra konkurrenternes ved, at halvdelen af virksomhedens medarbejdere er ansat i Ukraine. BIIRs kunder har dermed direkte kontakt med en dansk ingeniøruddannet projektleder, der endda kan udstationeres fast hos kunden, mens meget af benarbejdet bliver udført af højt kvalificeret ukrainske ingeniører. Har kunden tryghed i selv at sende opgaver direkte til Ukraine, kan de opnå endnu større besparelse ved at skære den dyrere danske konsulent fra. I løbet af 2020 har BIIR forøget afdelingen i Ukraine med syv personer, så 25 ud af i alt 80 ingeniører er ansat inden for det mekaniske område for BIIR i Ukraine.

Kan eksekvere på strategiplan

Når BIIR indleder samarbejder med nye kunder, understreges det, at al knowhow og specialistviden forbliver i virksomheden, medmindre kunden aktivt ønsker at inddrage BIIRs specialister i den kreative del af udviklingsprocessen. Og netop denne opdeling af arbejdsopgaverne er en hjørnesten i slamsugerproducenten Bucher Municipals samarbejde med BIIR.

– For at komme i mål med et stort udviklingsprojekt samarbejder vi med BIIR. Havde vi ikke gjort brug af BIIR, var projektet enten blevet forsinket med to år eller helt sat på hold. Vi har selv to interne ingeniører på projektet, som sidder med den hardcore udvikling, og så bruger vi BIIR til den vigtige og tidskrævende 2D- og 3D-tegninger samt den nødvendige dokumentation. Og den løsning har gjort, at vi kan lykkes med den strategiplan, vi har lagt for virksomheden, siger Brian Munk Andersen, der er teknisk direktør i Bucher Municipal.

Virksomheden, der tidligere hed Hvidtved Larsen, er midt i en rejse fra at lave skræddersyede løsninger for hver enkelt kunde til et skalerbart produkt, så de kan laves billigere og i bedre kvalitet.

Kompromis mellem Danmark og Fjernøsten

Brian Munk Andersen og Bucher Municipal har netop valgt at opskalere aftalen med BIIR, så der nu er allokeret fire i stedet for to BIIR-medarbejdere på opgaven – heraf tre i Ukraine.

– Udover at levere et ingeniørarbejde på højt fagligt niveau, har BIIR været hurtige til at efterkomme vores ønsker og behov til aftalen, da vi ønskede at opskalere. De har fundet et rigtig fornuftigt set-up i Ukraine, som er et perfekt kompromis mellem Danmark og Fjernøsten – der er økonomiske fordele, men stadig kulturelle ligheder. Alene det, at der ingen tidsforskel er, betyder at vi kan kommunikere meget nemt, fortæller Brian Munk Andersen.

Kontakt:

Pernille Jensen
New Business Manager, BIIR
(+45) 22 77 25 63
pje@biir.dk

Brian Munk Andersen
Direktør, Bucher Municipal
(+45) 27 77 12 64
bma@hvidtved.com

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/industriens-rugbrodsarbejde-giver-vaekst-i-ingeniorhuset-biir?releaseId=13597784

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu