ANNONCE

PRM / Indvielse af nyt grundforskningscenter for dybhavsforskning

11. november 2020 11:55 | Af: Ritzau Info
 

Fredag 13. november indvies et nyt dansk grundforskningscenter, HADAL, der skal danne rammen om udforskning af dybhavsgrave.

Pressemeddelelse fra Syddansk Universitet

Dybhavsgravene, der kan være op til 11 km dybe, er nogle af de absolut mindst udforskede steder på Jorden; der har været flere mennesker på Månen end på bunden af de største dybhavsgrave.

Mange opfatter dem som mørke og livløse steder, men nyere forskning har vist, at der faktisk er overraskende stor biologisk aktivitet dernede: gravene er deciderede hotspots for mikrobielt liv og omsætning af organisk materiale.

Professor Ronnie N. Glud fra Syddansk Universitet har udforsket flere af gravene på ekspeditioner, og nu skal han stå i spidsen for det nye grundforskningscenter HADAL, der skal fortsætte dette arbejde.

Uden dybhavets mikrober ville vi ikke eksistere

– De dybe grave fungerer som depo-center for materiale i havet, og da vi første gang undersøgte en dybhavsgrav, blev vi overraskede over hvor meget organisk materiale, der var aflejret, og over den store mængde liv og biologiske aktivitet. Det er et liv, der stort set er uudforsket, og det er nærmere reglen end undtagelsen, at vi finder nye arter nede i dybet. Vi skal nu undersøge nærmere, hvordan livet fungerer under det ekstreme tryk på de største havdybder, siger han.

Mange processer i dybhavet har betydning for klimaet og livet på Jorden. Eksempelvis er det den mikrobielle omsætning af organisk materiale i dybhavets sedimenter af stor betydning for ilt og kuldioxidniveauet på Jorden.

– Gennemsnitsdybden i dybhavet er 3,8 km, og dybhavet er bakteriernes domæne. Der findes uendeligt mange og diverse mikroorganismer i havbunden, og bakteriernes aktivitetsniveau og de processer, de faciliterer, er vigtige for de overordnede elementkredsløb. Så hvis man vil forstå vekselvirkningen mellem kemien og livet i havet og på Jorden, kommer man ikke uden om mikroorganismerne, siger Ronnie N. Glud.

Forurening havner også i dybhavsgravene

Det er ikke kun det organiske stof, der finder vej ned til bunden af gravene. Det gør miljøfremmede stoffer også:

– Eksempelvis indeholder hadale krebsdyr meget høje koncentrationer af miljøfremmede stoffer som PCB, og vi har fundet høje koncentrationer af kviksølv i hadale sedimenter. Det er altså ikke kun alger, døde dyr og planter, der akkumuleres på bunden af gravene. Vi ved ikke, hvad der sker med de miljøfremmende stoffer; det er også et af fokuspunkterne for vores fremtidige arbejde.

Gravene fungerer ligesom en tragt: partikler og materiale fra overfladen synker ned langs gravenes sider og fokuseres i selve graven. Denne proces stimuleres kraftigt af seismisk aktivitet som eksempelvis jordskælv, hvor mudderskrænterne med al deres liv skrider sammen og ender i bunden af gravene, mens efterfølgende tsunamis transporterer store mænger af materiale fra land og kystzonen ud på det åbne ocean, hvor det blandt andet akkumulerer i de hadale grave.

Af hensyn til corona-restriktioner foregår indvielsen af HADAL virtuelt via zoom. Programmet er vedhæftet. Alle er velkomne.

13. november kl. 13.30 – 16.00 via zoom her https://syddanskuni.zoom.us/j/66911136197

Fakta om det nye forskningcenter

Danish Center for Hadal Research (HADAL) finansieres af Danmarks Grundforskningsfond med 54.6 mio. kr. til seks års arbejde. Der er mulighed for forlængelse med yderligere fire år.

Næste ekspedition går til Izu-Bonin-graven i det vestlige Stillehav, en dags sejlads fra Tokyo. På det dybeste sted er den 9.780 m dyb.

6 seniorforskere og en snes yngre forskere, ph.d.-studerende og teknikere bliver i første omgang tilknyttet centret.

Fakta om dybhavet og dybhavsgrave

De dybeste dele af havene kaldes den hadale zone (6-11 km dybde), opkaldt efter dødsriget i den græske mytologi, Hades.

De fleste dybhavsgrave ligger i Stillehavet og er resultatet af kollisionen mellem kontinentalplader. Gravene kan være flere tusinde km lange og 20-60 km brede.

Det dybeste sted på Jorden er Challenger-dybet i Marianergraven, som er næsten 11 km dybt.

Læs mere om SDUs tidligere ekspeditioner til dybhavsgrave og dybhavsforskning her.

Kontakt:

Kontakt: Professor Ronnie N. Glud, rnglud@biology.sdu.dk.
https://portal.findresearcher.sdu.dk/da/persons/rnglud   

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/indvielse-af-nyt-grundforskningscenter-for-dybhavsforskning?releaseId=13604113

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu