PRM / Ingen grund til at kede sig i efterårsferien – De bedste aktiviteter for børn i Roskildeområdet

4. oktober 2018 07:31 | Af: Ritzau Info
 

Når du holder efterårsferie med børnene i år, bliver der masser af ting at tage sig til. Rundt om i kommunen er der mange sjove aktiviteter, som både børn og voksne kan lære noget af og have det sjovt samtidig. Så hvis du vil være aktiv med børnene i uge 42, så læs med her.

Pressemeddelelse fra Startpakke.com

Krigertræning på vikingeskibsmuseet

Hele uge 42 er der masser af sjov for børn på det historiske Vikingeskibsmuseum i Roskildde. Hver dag kan man se hvordan de rigtige vikinger kæmpede med skjold og sværd. Derudover kan man klæde sig ud som viking eller prøve kræfter med at dekorere sit eget vikinge skjold eller Torshammer. Læs hele programmet på hjemmesiden her.

Entré: Voksne 130 kr. Børn og unge under 18 år gratis adgang.

Åbningstid: Museet er åbent dagligt fra 10.00 – 17.00

Tag til æblefest i Lützhøfts købmandsgård

Som du måske har hørt, har årets æblehøst været utrolig god. Det fejres med stil alle hverdage i efterårsferien fra kl. 11 – 15 i den gamle Lützhøfts købmandshgård. Der vil være en masse forskellige aktiviteter, der har med æbler at gøre. Festen er for børn og voksne i alle aldre. Medbring dine egne æbler, eller køb en pose på stedet. Det er gratis at deltage!

Adresse: Lützhøfts Købmandsgård, Ringstedgade 6-8.

Ta’ tilbage til middelalderen med Sigurd Barnett i Roskilde Domkirke

Hvis du har børn i alderen 5 – 8 år burde I besøge Roskilde Domkirke tirsdag i uge 42. Her vil Sigurd fortælle om Middelalderens verden. Der bliver både sjovt og lærerigt, for Sigurd har tænkt sig at holde koncert sammen med alle sine søde tøjdyr. Køb billetter på billetto.dk

6 oktober kl 14.00 (Dørene åbnes kl. 13.30)

Entre: Børn 15kr. Voksne 30kr. Alder: 5-8 år.

Sjov Ferie for alle skolebørn i Roskilde kommune

Sjov Ferie er navnet på et spændende samarbejde mellem kommunens foreninger, biblioteker og kulturinstitutioner. Sammen tilbyder de alverdens sjove og lærerige aktiviteter for skolebørn i alderen 6 – 16 år hele efterårsferien. Tilmeldingen åbner d. 29. september. Visse aktiviteter kræver billet – meld dig til her

Tid til hjemlig hygge

Vi må ikke glemme de dage, hvor tempoet sættes ned. De dage, hvor det måske er lidt koldt udenfor, og vi har brug for at geare ned, og vi ikke følger en stram agenda. I efterårsferien er der rig mulighed for hjemlig hygge i lavt tempo. Skær en lygte ud af et græskar, eller lav jeres egen modellervoks – mulighederne er mange!

Få inspiration til kvalitetstid i lavt tempo her.

De fleste holder efterårsferie i uge 42, og den varer altså fra d. 15.- 19 oktober i år.

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/ingen-grund-til-at-kede-sig-i-efterarsferien-de-bedste-aktiviteter-for-born-i-roskildeomradet?releaseId=13560949

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu