ANNONCE

PRM / Inspireret af den nordiske oldtid

25. juni 2020 10:00 | Af: Ritzau Info
 

Fra onsdag den 1. juli til fredag den 31. juli udstiller Frigga Olsen sine malerier med historiske motiver i X-rummet på Næstved Bibliotek.

Pressemeddelelse fra Næstved Bibliotek og Borgerservice

Frigga Olsens udstilling er et kig tilbage i tiden. Hun er meget inspireret af den nordiske oldtid – specielt bronze-alderen. – Jeg har rejst rundt i Sverige og Norge for at studere helleristningerne, som er hugget ind i fjeldet og sten. Jeg bruger også kendte oldsager, der er fundet gennem tiden, fx solvognen og guldhornene, fortæller Frigga Olsen, som har interesseret sig for oldtiden siden barndommen.

Hun kan godt lide at blande teknikkerne. På denne udstilling er der både akryl malerier, akvareller og serviet-decoupage inspireret af oldtiden. Nogle billeder er meget symbolske og fortæller en historie, mens andre er mere abstrakte. Motiverne er bl.a. helleristninger, hulemalerier, oldtidsfund og sværd.

Udstillingen kan ses i bibliotekets åbningstid.

Kontakt:

Bibliotekar Ida Eriksen tlf.: 5588 4013 email: ideri@naestved.dk

Bibliotekar Vibeke Sølling tlf.: 5588 4123 email: visje@naestved.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/inspireret-af-den-nordiske-oldtid?releaseId=13595639

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu