PRM / Invitation til pressen: Erhvervsministeren besøger Rønne Havn 1 juni

30. maj 2018 10:55 | Af: Ritzau Info
 

Pressemøde: Erhvervsministeren besøger Rønne Havn A/S
Tid: Fredag den 1. juni 2018 kl. 10.00-10.45
Sted: Rønne Havn A/S, Sydhavnsvej 12 – Rønne

Pressemeddelelse fra Rønne Havn

I forbindelse med Erhvervsminister Brian Mikkelsens besøg hos Rønne Havn A/S afholdes et kort pressemøde hvor der vil blive fokus på havneudvidelsen og havnens mulighed for at tage del i de offshore wind-aktiviteter der knytter sig til de planlagte windfelter i Østersøen. Der vil være anledning til at pressen kan stille spørgsmål.

Ministeren er hos Rønne Havn A/S fra kl. 10.00 – 10.45 og pressemødet foregår i dette tidsrum.

Program:

Kl. 10.00 – 10.03 Ministeren ankommer og pressemøde starter

Bestyrelsesformand for Rønne Havn A/S, Thomas Thors (A), byder kort ministeren og pressen velkommen og giver ordet til Thomas Bendtsen, CEO.

Kl. 10.05 – 10.20 Havneudvidelsens erhvervsmæssige betydning for Bornholm

V/Thomas Bendtsen, CEO – Rønne Havn A/S

Kl. 10.20 – 10.30 Hvad vil regeringen gøre for at gribe det erhvervs- og vækstpotentiale der – fra dansk side – ligger indenfor OW i østersøregionen?

V/Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K)

Kl. 10.30 – 10.45 Spørgsmål fra Pressen

Yderligere information:

Vicki Johansen, pressekontakt hos Rønne Havn A/S: 24 79 47 29

vicki.johansen@roennehavn.dk

Om Rønne Havn:

Rønne Havn A/S har i oktober 2017, sammen med entreprenørvirksomheden Per Aarsleff A/S, påbegyndt første fase af en fire faser stor havneudvidelse (Visioner beskrevet i Masterplan 2050). Første fase er færdigbygget i oktober 2019 (Læs mere i VVM-redegørelsen). Der etableres en 65 meter bred ydre bølgebryder med en længde på 1150 meter, der skal skærme for vind og vejr. Der bygges en multipurposekaj med en længde på 300 meter som allerede er færdig i juni 2019 samt en 200 meter lang heavy duty-kaj og en 40 meter bred ro/ro-rampe. Desuden etableres et 150.000 kvadratmeter stort havneareal – der er øremærket til tungt projektmateriel. Vanddybden øges til 11 meter. Rønne Havn A/S har skaffet finansiering til havneudvidelsen hos Nordea og Danske Bank på almindelige lånevilkår – idet havnen har fremvist en solid businesscase og arbejder desuden på kommercielle- og markedsorienterede vilkår. Selskabet har via Mercuri Urval rekrutteret en professionel bestyrelse, der følger principperne for god selskabsledelse. Rønne Havn A/S driver Danmarks østligst beliggende erhvervs- og forsyningshavn – og Bornholms eneste. Rønne Havn A/S’ primære konkurrenter er – grundet beliggenheden – alle internationale.Havneudvidelsen fremtidssikrer havnen – og Bornholm.



Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/invitation-til-pressen-erhvervsministeren-besoger-ronne-havn-1-juni?releaseId=12943191

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu