PRM / Irma åbner i Illum

28. august 2018 12:17 | Af: Ritzau Info
 

Torsdag 30. august kl. 10.00 vender Irma tilbage til Illum med helt ny butik til livsnyderne i city

Pressemeddelelse fra Coop Danmark A/S

Nu bliver det igen muligt at lægge Irmas kvalitetsvarer i kurven i hjertet af København K.

30. august kl. 10.00 åbner Irma i dørene til en spritny butik i underetagen hos stormagasinet Illum. Dermed opfylder kæden et ønske fra mange kunder i city om at vende tilbage til Illum, hvor man var indtil for to år siden.

Og valget af beliggenhed er ikke tilfældigt. Irma er på rejse imod en mere urban identitet og betragter sig selv som fremtidens nysgerrige madhus, frem for et traditionelt supermarked. Derfor er underetagen i Illum, ILLUM UNDERGROUND,der fremover bliver en markedsplads med mad og drikkevarer af høj kvalitet fra velkendte forhandlere, den ideelle placering for Irma.

“Irma skal være noget særligt, og vi tror ikke på, at vi kan være noget særligt for alle. Derfor har vi valgt at koncentrere os om de kunder, der går op i økologi, dyrevelfærd, plantebaserede fødevarer og madglæde i det hele taget. Det er kunder, der primært findes i Storkøbenhavn, i Nordsjælland og i andre storbyer. Og derfor koncentrerer vi kræfterne her. Irma skal være det foretrukne madhus for idealisterne og madelskerne,”siger Irmas direktør, Søren Steffensen.

Placeringen understreger Irmas mål om at være til stede lige præcis der, hvor storbyens forbrugere er. Og med åbningen får den kvalitetsbevidste københavnerkunde igen mulighed for at klare indkøbene i Illum.

Alt det der skal være – og mere til

I den nye Irma-butik kan man købe ind både til hverdagen og lade sig friste, når der skal noget særligt lækkert på middagsbordet. For sammen med alle de klassiske Irmavarer, tilbyder butikken et velassorteret og stort sortiment på udvalgte varegrupper.

Blandt andet sørger butikkens delikatesse for, at der altid er et bredt udvalg af udskæringer til både hverdag og fest. Det samme gælder i den velassorterede afdeling med ost og charcuteri. Og skal der skåles, findes med Fine Wines-konceptet en perlerække af udsøgte vine og et stort udvalg af de rigtig gode flasker.

Kaffesortimentet bliver også ekstra bredt, så alle kaffeelskende kunder kan finde netop deres favorit – hvad end det skal være kapsler, hele eller kværnede bønner.

Når det skal være nemt og hurtigt at spise godt, er Irma i Illum Underground også et besøg værd. Et stort og inspirerende udvalg af måltidsløsninger to go, til både frokost og aften, ligger indenfor rækkevidde, uanset om man vil sidde og nyde maden eller om måltidet spises on the go.

Åbningen torsdag markeres med live musik og gratis indkøbsnet til de 700 første kunder.

Yderligere information:

Søren Steffensen, direktør i Irma

Søren. Steffensen@irma.dk

Mob. 5221 2801

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/irma-abner-i-illum?releaseId=13418254

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu