PRM / Irma-hønen vender hjem i dag

26. maj 2018 05:00 | Af: Ritzau Info
 

Folkefest for hele familien ved søerne i København i dag, når den ikoniske Irma-høne vender tilbage og igen bliver tændt.

Pressemeddelelse fra Coop Danmark A/S

For snart et år siden fløj den ikoniske Irma-høne fra reden på Sortedam Dossering, og tog ud på eventyr. Den lander nu igen på sin vante pind, og det skal fejres.

Irma inviterer derfor til gadefest i dag lørdag d. 26. maj kl. 16.00 – 22.00 på Sortedam Dossering, lige ved hjørnet af Dronning Louises Bro og Nørrebrogade.

Alle er velkomne, og det er gratis at deltage i festlighederne.

Der vil være underholdning og musik for hele familien på Irma-scenen. Når mørket så småt sænker sig over byen, skal Irma-hønen tændes og det fejres med fællessang.

Den festlige dag og aften vil, ud over de mange indslag på scenen, også byde på rig mulighed for at købe både mad og drikke, slå sig ned ved borde og bænke og nyde det danske forår.

Det overskud festen genererer, vil Irma efterfølgende donere til SMILfonden, der arbejder for at sprede smil hos langvarigt og alvorligt syge børn på de danske hospitaler.

Læs mere på www.irma.dk/irmahonen

Hvor: Sortedam Dossering ved Dronning Louises Bro

Hvornår: Lørdag den 26. maj kl. 16.00 – 22.00

For yderligere info kontakt: Rikke Hyldsberg Søgaard // mail: rikke.hyldsberg.soegaard@irma.dk // mobil: 5159 3832

Start Slut Optræden

Program:

16.00 16.15 Velkomst ved direktør Søren Steffensen, Irma

16.15 17.00 BRO

17.15 17.45 Bugtaler Sine og Frække Rikke.

18.00 18.30 Joakim Ingversen og Monster

18.55 19.25 Bastian

19.45 20.30 Magnus Tempels

20.45 21.30 Annika Aakjær

21.30 22.00 Hønen tændes. Søren Steffensen holder tale.

Og der synges fællessang. V. Magnus Tempels: Hjerter Dame af Kim Larsen – mens alle holder små lysende æg.

22.00 Slut

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/irma-honen-vender-hjem-i-dag?releaseId=12895496

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu