PRM / Irma kåret som Danmarks Mest Anbefalede Virksomhed

14. november 2018 11:26 | Af: Ritzau Info
 

Alle kunder bydes på bobler fredag eftermiddag

Pressemeddelelse fra Coop Danmark A/S

Irma har vundet hovedprisen for at være “Danmarks Mest Anbefalede Virksomhed 2018”. Kæden får prisen for sin “exceptionelle fokus på kunde- og medarbejderloyalitet.”

Bag prisen står Relationwise, og den blev uddelt i går, 13. november, da den årlige DMAV-konference blev afviklet i Mogens Dahl Koncertsal i København.

Prisen gives for høj kundetilfredshed, høj medarbejdertilfredshed og evnen til fornyelse.

“Vi er ekstremt stolte af prisen, fordi det er en anerkendelse af medarbejdernes dedikerede og målrettede indsats for at gøre indkøb af dagligvarer til en lidt bedre oplevelse for kunderne,” siger direktør Søren Steffensen, Irma.

Irma fejrer prisen over for kunderne ved at give dem mulighed for at smage lidt bobler på fredag, 16. november i alle butikkerne mellem kl.16-18.

Over for medarbejderne vil det blive fejret først det nye år, når juletravlheden er vel overstået.

Yderligere information:

Direktør Søren Steffensen, Irma, 5221 2801 /Soeren. Steffensen@irma.dk


Foto til fri brug vedhæftet:

Direktør Søren Steffensen og HR- og forretningsudviklingschef Rikke Wolff, Irma, med det synlige bevis på, at Irma har vundet hovedprisen som Danmarks Mest Anbefalede Virksomhed

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/irma-karet-som-danmarks-mest-anbefalede-virksomhed?releaseId=13564137

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu