ANNONCE

PRM / It-netværk lever videre i stærk klynge for digitalisering

12. oktober 2020 09:00 | Af: Ritzau Info
 

Som leder af sekretariat og som videnpartner i innovationsnetværket for it, InfinIT, glæder det os at træde ind i den nye klynge for digitale teknologier: DigitalLead. Klyngen er netop udpeget som en af de 14 viden- og erhvervsklynger, hvor også MADE er i blandt.  

Pressemeddelelse fra Alexandra Instituttet

Det betyder, at teamet omkring InfinIT dermed kan bringe vores mere end 10 års netværkserfaring videre. På den måde sikrer vi, at virksomheder også fremover får adgang til den nyeste forskning gennem events og projekter, og at ny forskning inspireres af erhvervslivets udfordringer.

“Vi glæder os til at fortsætte samarbejdet mellem virksomheder og it-forskere i den nye klynge, der på mange måder formår at viderebringe de mange gode erfaringer, vi har opbygget gennem årene i InfinIT – både fagligt og gennem de mange samarbejder, vi har etableret”, siger sekretariatsleder fra Alexandra Instituttet, Laura Møller. Hun har de seneste 3 år stået i spidsen for InfinIT sammen med professor Kim Guldstrand Larsen fra Aalborg Universitet.

Det har altid været vigtigt for Alexandra Instituttet, at it både som selvstændig branche og understøttende for andre brancher, har de bedste vilkår for at udvikle sig baseret på den nyeste forskning, og dermed give danske virksomheder de bedste vilkår for udvikling og innovation, da it er en af de stærkeste drivere for vækst.

Fakta:

De 14 nye viden- og erhvervsklynger er på plads. Med en geografisk fordeling i hele Danmark skal de gøre vejen mellem forskere og vores virksomheder kortere. Det har været afgørende for regeringen at få en afbalanceret regional forankring af de nye erhvervsklynger, så klyngerne bliver til gavn for virksomheder i hele Danmark.

Læs mere på: https://ufm.dk/aktuelt/pressemeddelelser/2020/ministre-glaeder-sig-over-fordeling-af-viden-og-erhvervsklynger-i-hele-landet

Alexandra Instituttet er med i følgende klynger:

  • DigitalLead
  • Energy Cluster Denmark
  • Life Science Cluster Denmark
  • Klyngen for Avanceret Produktion (MADE)
  • CenSec
  • Copenhagen FinTech
  • CLEAN – Danmarks Miljøteknologiklynge
  • Lifestyle & design cluster
  • Kontakt:

    Communications Specialist Lisa Lorentzen tlf.: +45 93 52 17 64 email: lisa.lorentzen@alexandra.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/it-netvaerk-lever-videre-i-staerk-klynge-for-digitalisering?releaseId=13602222

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

    ANNONCE

    ANNONCE
    Del din kommentar
    Forsiden lige nu