PRM / Jan Engberg udnævnt til æresprofessor

11. juni 2018 13:27 | Af: Ritzau Info
 

Professor i tysk erhvervskommunikation, Jan Engberg, er udnævnt som æresdoktor ved Vaasa Universitet i Finland.

Pressemeddelelse fra Aarhus Universitet: Arts

Jan Engberg er en internationalt anerkendt forsker inden for tysk erhvervskommunikation. Han er ph.d. i tekst- og genrelingvistik og ansat som professor ved Institut for Kommunikation og Kultur. Jan Engberg har skrevet en lang række peer-reviewed publikationer og er en eftertragtet oplægsholder på internationale konferencer. Han har også arbejdet som gæsteprofessor i Tyskland og Italien. Derudover er han chefredaktør for Fachsprache – International Journal of Specialized Communication og et redaktionsrådsmedlem i flere videnskabelige tidsskrifter. Og nu også æresdoktor ved Vaasa Universitet i Finland.

Vaasa Universitet er det centrale universitet i Finland for forskning i terminologi, faglig og teknisk kommunikation på samme måde som tidligere Aarhus School of Business og nu Aarhus Universitet, Arts, er det i Danmark.

“Som en central forsker inden for disse områder har jeg gennem min karriere arbejdet sammen med Vaasa Universitet på mange forskellige måder, dels i nordiske netværk inden for området og dels i form af gensidig vejledning og ph.d.-bedømmelse,” fortæller Jan Engberg, der nu får en endnu tættere faglig tilknytning til Vaasa Universitet.

Kontakt:

Professor Jan Engberg

Institut for Kommunikation og Kultur – Tysk erhvervskommunikation

Mail: je@cc.au.dk

Fastnet: 8716 4882

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/jan-engberg-udnaevnt-til-aeresprofessor?releaseId=13034203

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu