PRM / Jeg elsker Carmen

28. september 2018 09:04 | Af: Ritzau Info
 

Carmen har sjældent været mere fandenivoldsk, forførende, frygtløs og frem for alt frihedselskende som i Marcos Moraus moderne ballet

Pressemeddelelse fra Det Kongelige Teater

I aften er der verdenspremiere på Marcos Moraus flamboyante, moderne ballet Carmen.

Pink flamenco-kjoler, turkise toreador-jakker, en flok af tivoli-heste og én rød bil indtager på fredag Gamle Scene, når Marcos Moraus moderen ballet Carmen har verdenspremiere i København. I denne version af den folkekære klassiker udspiller handlingen sig backstage på en filmproduktion, hvor den oprindelige historie om Carmen er ved at blive filmatiseret. Billederne bliver skabt for øjnene af publikum og projekteret op på storskærm, mens Den Kongelige Ballets dansere er i konstant bevægelse ind og ud af både film-settet på scenen. De skiftes til at danse rollerne som Carmen og Don José til tonerne af bl.a. Édith Piaf og Georges Bizest berømte musik. I Carmen nedbrydes grænsen mellem virkelighed og fiktion, og smelter i stedet sammen til én magisk forestilling.

Hele Det Kongelige Kapel spiller, og skræddersalene har skruet helt op for farver og flæser. Carmen har sjældent været mere fandenivoldsk, forførende, frygtløs og frem for alt frihedselskende.

Se bare billeder og video her: https://kglteater.dk/det-sker/sason-20182019/ballet/carmen/#bag-om-backstage-balletten

Kontakt:

PR og presseansvarlig, ballet Anna-Katarina Gravgaard tlf.: +45 61 70 84 94 email: akgr@kglteater.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/jeg-elsker-carmen?releaseId=13561215

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu