ANNONCE

PRM / Juicemaskinen er kommet ind i de danske hjem

3. december 2020 14:07 | Af: Ritzau Info
 

Flere og flere danskere investerer i en juicemaskine til deres køkken. Den gør det nemt at få lækker, hjemmepresset juice hver morgen. Og muligheden for selv at kombinere smagene er en af grundene til, at maskinen er steget i popularitet. Men er det en midlertidig fascination med en ny type maskine? Eller er juicepresseren kommet for at blive?

Pressemeddelelse fra Ilsenso

Den danske befolkning er blevet mere opmærksom på, hvad der skal til for at være sund. Flere og flere begynder f.eks. at investere i proteinshakes og spise mere grønt. Og det har været med til at få juicepresseren ud af butikkerne og ind i de danske hjem.

Hos Ilsenso.dk, som rådgiver forbruger om køb af køkkenmaskiner, forstår de godt tendensen:

“Juicemaskinen gør det nemt at få nogle vitaminer indenbords. Du kan starte dagen med et glas juice af din yndlingsfrugt og -grønt. Du kan nemlig helt selv vælge, om du vil bruge æbler, gulerødder, selleri eller noget helt fjerde,” siger de hos Ilsenso.dk.

Populær i travl hverdag

Juicepresseren har i mange år været et must-have i udenlandske køkkener. Særligt i USA har de taget køkkenmaskinen til sig, og der findes juicebarer i de fleste amerikanske byer. Og nu er juicemaskinen også for alvor kommet til Danmark.

Mange danskere vil rigtig gerne spise mere frugt og grønt. Men i en travl hverdag er det svært at nå. Og så bliver det måske bare til ét enkelt æble i løbet af en dag. Derfor er juicepresseren blevet populær.

Med en juicemaskine kan du hurtigt lave en lækker juice af dine yndlingsingredienser. Og det er en lettere måde at få nogle gode vitaminer og næringsstoffer i kroppen.

Af den grund er der også mange fitness-interesserede, der investerer i maskinen. Så kan de nemlig tage en sund grøntsagsjuice med til træningen for at få et ekstra boost. En juice fylder også mindre i maven end hele frugter og grøntsager. Det gør, at du ikke får ondt i maven af træningen, fordi du lige har spist, men stadig får ekstra energi.

Mange prøver den kendte juice-kur

Der findes allerede et væld af opskriftsbøger lavet specielt til juicetrenden. Her kan du få gode råd og tips til, hvilke frugter, grøntsager og krydderier, som passer bedst sammen. Mange af bøgerne giver også vejledning om, hvilke vitaminer du får gennem hvilke ingredienser.

Men et af de mest populære emner, når det kommer til juicemaskinen, er juicekuren. Rigtig mange virksomheder sælger nemlig kasser med såkaldte juicekure. Det er en kur, der siges at udrense og nulstille din krop.

Mange vælger at tage juicekuren som en del af en slankekur. Men fortalerne for kuren siger også, at maven får ro, immunforsvaret bliver styrket, og du får ny energi. Uanset hvad, er det et stort marked, og der er mange, som sælger færdige juicekure.

Og det er en anden grund til juicemaskinens popularitet. Hvis du er vild med juicekuren, er det nemlig langt billigere, hvis du kan lave juicen selv. Der findes masser af opskrifter på nettet. Så hvis du selv har en juicepresser i køkkenet, slipper du for at betale i dyre domme for færdiglavet juice.

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/juicemaskinen-er-kommet-ind-i-de-danske-hjem?releaseId=13605167

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu