ANNONCE

PRM / Kæmpe entreprenørskabsfestival går live til hele Danmark i uge 47

16. november 2020 05:45 | Af: Ritzau Info
 

Fra mandag den 16. november blænder Fonden for Entreprenørskab vi op for allerførste udgave af Danish Entrepreneurship Festival. Gennem hele uge 47 mødes tusindvis af elever og studerende med iværksætterideer i online idekonkurrencer, får sparring fra hundredvis af erfarne erhvervsfolk og inspiration fra kendte iværksættere og investorer. Lisbeth Østergaard, Camilla Ottesen og Peter Falktoft er ugens værter, og alle kan følge med live.

Pressemeddelelse fra Fonden for Entreprenørskab

Flere end 2300 elever og studerende fra hele landet har knoklet med at finde på nytænkende og innovative ideer i månedsvis. Nu er de klar til at dyste i et væld af opfinder- og iværksætterkonkurrencer til Danish Entrepreneurship Festival i uge 47, hvor der samlet forventes over 5000 deltagere.

Normalt samler Fonden for Entreprenørskab de tusindvis af iderige unge fra hele landet til én fælles konkurrencedag, men Corona-situationen har i år givet et kreativt benspænd, så én dag er blevet til en hel uges festival og samtidig er alt rykket online.

Fra mandag den 16. november til fredag den 20. november åbner de virtuelle døre, og de tusindvis af unge er klar til at give deres livs pitch, mens erfarne erhvervsfolk sidder klar som frivillige dommere og vil give alle de unge sparring, feedback og gode råd til næste skridt, uanset hvilken konkurrence de deltager i. De unge kommer fra både folkeskoler, friskoler, efterskoler, ungdomsuddannelser, erhvervsskoler og videregående uddannelser.

Meget mere end en konkurrence

Til festivalen dyster de tusindvis af elever og studerende i flere forskellige konkurrencer og kategorier delt ind efter aldersgruppe og uddannelsestype. Den allerstørste konkurrence er Idékonkurrencen, hvor flere end 1500 elever og studerende deltager. Derudover skal vinderne af opfinderkonkurrencen Projekt Edison for elever i 6.-7. klasse findes, ligesom der skal kåres en vinder af Da Vinci-konkurrencen for elever på ungdomsuddannelserne. Erhvervsskoleeleverne dyster i Kickstart Programme, mens studerende, der reelt er i gang med at starte virksomheder, dyster om tre verdensmålsmikrolegater.

Ud over konkurrencerne er et stærkt felt af iværksættere, investorer og andre dygtige mennesker er klar til at inspirere alle med deres erfaring og viden. Det er bl.a. iværksætter og investor Mia Wagner, Tech investor Sune Alstrup, CEO i Netcompany André Rogaczewski og managing partner i byFounders Tommy Andersen.

Se hele programmet her.

Festivalen sparkes i gang med et åbningsshow for alle mandag den 16. november kl. 9, og afsluttes med en stor finale og kåring af vindere fredag kl. 11.15.

Danish Entrepreneurship Festival 2020 er arrangeret af Fonden for Entreprenørskab med Totem Entertainment og Odense Kommune som partnere og afvikles fra fire studier i Odense Congress Center.

Følg med live via dette link hele ugen.

Kontakt:

Presse- og kommunikationschef Sigurd Schou Madsen tlf.: 91373110 email: sigurd@ffefonden.dk

Presse- og kommunikationskonsulent Berit Bader Lemming tlf.: 31753481 email: berit@ffefonden.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/kaempe-entreprenorskabsfestival-gar-live-til-hele-danmark-i-uge-47?releaseId=13604282

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE

| Af: Ritzau Info
 

Mange af disse har at gøre med at få rengjort forskellige dele af huset eller renset dine køkkenmaskiner og hårde hvidevare. Det kan være svært at huske det hele, særligt de ting, som ikke ligefrem er synlige i hverdagen. I det følgende kan du derfor læse om tre ting, som mange boligejere glemmer at få rengjort, netop fordi det ikke er nemt at se, at de behøver rensning, før det potentielt er for sent.

Emhætten

Emhætten er noget mange glemmer at få renset. Nærmere bestemt er det emhættefiltret, der kræver rengørng en gang imellem. Du behøver ikke at gøre andet end at tage filtret ud og rense det med varmt vand eller give det en tur i opvaskemaskinen. Det er nemt, men alligevel noget man ofte glemmer, fordi filtret ikke er til at se medmindre, du stikker hovedet ind under emhætten. Det kan dog ende med, at der går mug i filtret, hvilket i værste tilfælde kan være sundhedsskadeligt eller brandfarligt. Kommer det så vidt, bliver hele emhætten ofte nødt til at blive skiftet. Derudover kan et beskidt filter resulterer i, at der drypper uhygiejniske væsker fra emhætten ned i den mad, du er ved at lave. Det er altså en god idé at få det renset regelmæssigt.

Tagrender

En anden ting som husejere ofte glemmer, er at få renset tagrenden, fordi det ikke er nemt at se, hvor beskidt den er uden at kravle op på en stige. Her ophobes grannåle, blade, mos og andet skidt over tid. Hvis det ikke renses jævnligt, kan det resulterer i, at regnvand og smeltevand ikke frit kan løbe gennem tagrenden, hvilket i værste fald kan skade husets sokkel. Du kan forsøge dig med at rense tagrenden selv, men hvis du ikke har evnerne, tiden eller udstyret til dette, er den bedste løsning oftest at bestille professionelle til at foretage tagrenderens. På den måde sikrer du dig det bedste og hurtigste resultat.

Vaskemaskinen

Det virker ikke altid logisk at skulle vaske sin vaskemaskine – den køre jo hele tiden vaskeprogrammer med sæbe. Og som regel ser vaskemaskinen da heller ikke beskidt ud. Alligevel er det vigtigt at få den regelmæssigt rengjort for at undgå lugtgener og forlænge maskinen levetid. En god måde at holde den ren på er en gang imellem at køre et program uden tøj ved høj temperatur. På den måde dræber du de bakterier, som helt naturligt sætter sig i maskinen fra de beskidte tøj. Derudover er det en god ide at vaske både sæbeskuffen og rummet som den sidder i. Skuffen kan som regel tages helt ud og vaskes med varmt vand. På den måde undgår du at maskinens sæbeslange tilstoppes. Sidst men ikke mindst, skal du huske at afkalke din vaskemaskine en gang imellem afhængig af hårdheden af dit vand. Afkalkningen kan nemt klares ved at at putte citronsyre i tromlen og køre et program på 60 eller 95 grader.

Produceret af Heymate

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu