PRM / Kæmpe skulpturfestival i Agger i Thy med besøg af Verdensballetten.

31. juli 2018 09:01 | Af: Ritzau Info
 

International Skulpturfestival i Agger i Thy med 350 værker fra hele verden åbnes med Verdensballettens anmelderroste forestilling på stranden ved høfde 90!

Pressemeddelelse fra Foreningen Høfde 90

På lørdag siger tidligere minister Ole Stavad de vigtige ord, og erklærer International Skulpturfestival i Agger åben ved ferniseringen af festivalen. Ferniseringen er åben for alle og finder sted 4. august kl. 14:00 i “Æ Flyewhus”, Aalumvej 27, Agger, 7770 Vestervig.

Festivalen er en international skulpturbiennale, hvor forskellighederne hyldes med kunstnere fra 25 forskellige lande og alle verdensdele repræsenteret. Hertil kommer værker fra godt 50 spændende danske kunstnere, hvilket bringer antallet af værker op i nærheden af 350.

http://josini.dk/4kvadrater.jpg” alt=”Skulpturfestival” width=”667″ height=”155″/>

Formålet er gennem dette projekt at synliggøre mulighederne for at præsentere skulpturkunst af høj kvalitet i anderledes udfordrende rammer direkte på kanten af Nordsøen. Værkerne bliver ikke kun placeret ude på både høfde 89 og 90, men også på den brede strand og op gennem hele den langstrakte by, ved havnen, samt indendørs i 4 meget forskelligartede lokaliteter.

De mange frivillige hjælpere er i gang med at gøre en kæmpe indsats for at sikre, at publikum fra 4. til 31. august får mulighed for at se de omkring 350 meget forskellige værker i og omkring Agger. De 4 indendørs lokaliteter “Æ Flyewhal”, Agger Beboerhus, Agger Tange Feriecenter og Aggers gamle Redningshus er åbne fra 10-17 hver dag, mens resten af værkerne på festivalen kan ses døgnet rundt, da de står placeret rundt i byen og ved havet.

Umiddelbart efter åbning af International Skulpturfestival lørdag den 4. august får festivalen besøg af Verdensballetten, der opfører deres anmelderroste forestilling på stranden ved høfde 90 i Agger. De første 1200 billetter blev hurtigt solgt, så vi har netop åbnet salget af 200 ekstra billetter for at imødegå den store efterspørgsel.

Blæsten, himlen og Vesterhavets energiske skumsprøjt bliver forestillingens unikke bagtæppe denne sensommerdag, mens balletdansere fra nogle af verdens dygtigste kompagnier akkompagneres på scenen af klassiske musikere og dansk operasang. Forestillingen indeholder både kendte klassiske som nyere moderne stykker og vil blive ledt af Verdensballettens velkendte konferencier og tenor Jens-Christian Wandt.

Der kan læses meget mere om International Skulpturfestival og Verdensballetten på vores Facebook-side: www.facebook.com/hoefde90/

Kontakt:

Formand for foreningen Høfde 90 Hans Erik Nørgaard – 2371 9709
Kurator Kirsten Barlit – 4046 7656

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/kaempe-skulpturfestival-i-agger-i-thy-med-besog-af-verdensballetten?releaseId=13273603

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu