ANNONCE

PRM / Kattegat sætter rekord

4. marts 2020 09:00 | Af: Ritzau Info
 

Flere tager vandvejen på turen mellem Jylland og Sjælland. I 2019 sejlede Molslinjen 3.492.698 passagerer og 1.351.558 personbiler mellem Jylland og Sjælland. Det betyder, at hurtigfærgerne viser fremgang for 10. år i træk.

Pressemeddelelse fra Molslinjen A/S

Hurtigfærgerne hos Molslinjen havde rekord-travlt i 2019. Næsten 3,5 millioner passagerer valgte at tage turen på tværs af landet med Molslinjens hurtigfærger. Tallet i 2018 var 3.225.571 millioner – en stigning på 8,3 procent.

“Det betyder, at vi for 10. år i træk leverer øget sammenhængskraft i Danmark. Det viser, at vores koncept er rigtigt og langtidsholdbart”, siger Molslinjens administrerende direktør, Carsten Jensen.

Sidste år havde hurtigfærgerne 1.351.558 personbiler med – det er en stigning på 5,3 procent i forhold til 2018.

I 2019 sejlede Molslinjen 7640 afgange mellem Jylland og Sjælland – 122 flere afgange end året før. Og netop fokus på frekvens er en af forklaringerne på Molslinjens konstante fremgang.

“Det giver vores gæster den ønskede fleksibilitet, så de kan rejse, når de vil. Der er aldrig særligt længe til den næste færge”, siger Carsten Jensen.

Molslinjen har planlagt at sejle 7964 afgange i 2020. Det er en stigning i afgange på 4,2 procent i forhold til sidste år.

Kontakt:

PR- og kommunikationschef Jesper Maack tlf.: 20196215 email: jma@molslinjen.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/kattegat-saetter-rekord?releaseId=13589319

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu