ANNONCE

PRM / Kendt tv-vært leverer livsglad underholdning på årets aktionærmøder i Andelskassen

11. februar 2020 13:17 | Af: Ritzau Info
 

En aften med spisning, orientering fra banken, valg til aktionærrådet, uddeling af priser til lokale ildsjæle samt underholdning ved journalist, tv-vært og foredragsholder Michael Meyerheim. Det er aftenens program, når Andelskassen tirsdag den 10. marts 2020 afholder aktionærmøde i Augustenborg.

Pressemeddelelse fra Danske Andelskassers Bank A/S

Danske Andelskassers Bank – i daglig tale Andelskassen – indbyder endnu en gang sine aktionærer til bankens årlige aktionærmøder, der afholdes i marts.

I bankens aktionærkreds Sønderjylland afholdes aktionærmødet tirsdag den 10. marts i Augustenborghallerne.

Mødet indledes med en god middag, og herefter vil bankens adm. direktør Jan Pedersen og områdedirektør Mikael Breinholt Juhl berette om det forgangne års begivenheder i banken. Traditionen tro vil der også være valg til Andelskassens aktionærråd. I år vil der være fredsvalg i aktionærkreds Sønderjylland.

Priser til lokale ildsjæle og foreninger
For sjette år i træk uddeler banken “Andelskasseprisen” og “Sammen kan vi mere-priserne” til lokale ildsjæle og foreninger, der har skabt glæde og sammenhold og gjort en forskel i lokalsamfundet i det forgangne år. Andelskasseprisen gives til privatpersoner, mens Sammen kan vi mere-priserne går til foreninger. I hver aktionærkreds uddeles fire priser til en samlet værdi af 50.000 kr.

I 2019 modtog Rikke Lock Harvig fra Nordborg Andelskasseprisen, mens Sammen kan vi mere-priserne gik til Landsbyforum Sønderborg, Sønderborg eSport og Augustenborg/Bro Frivillige Brandværn.

Kendt tv-vært leverer livsglad underholdning
Aftenen afrundes med det underholdende og inspirerende foredrag “Om at være sig selv – og om at være mig” med journalist, tv-vært og foredragsholder Michael Meyerheim.

De fleste kender Michael Meyerheim fra underholdningsprogrammer som Lykkehjulet, Eleva’2’ren, Go’ Morgen Danmark, Meyerheim After Eight, Spørg Charlie og Talkshowet Meyerheim. På aktionærmødet fortæller han om sine værdier og sin grundlæggende indstilling til tilværelsen, herunder om at
anstrenge sig og gøre sit bedste, men også om ikke at bekymre sig alt for meget. Han giver et sjældent indblik i, hvad det vil sige at være tv-vært og frem for alt om det sjove i tilværelsen, illustreret gennem arbejdet i tv med “Spørg Charlie”, hans samarbejde på morgen-tv med Cecilie Frøkjær og møderne med Victor Borge.

Michael Meyerheim beretter også om ikke at være født selvsikker og forholder sig med et glimt i øjet til at være gået i den tredje alder og fortsætte med at være nysgerrig.

Forud for aktionærmøderne offentliggør Andelskassen sit regnskab for 2019. Det sker fredag den 28. februar.

Kontakt:

For yderligere oplysninger kontakt venligst direktionsassistent Mia Winkler Møller på telefon 87 99 30 60 / 29 68 35 56 eller pr. mail mwm@andelskassen.dk.

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/kendt-tv-vaert-leverer-livsglad-underholdning-pa-arets-aktionaermoder-i-andelskassen?releaseId=13588008

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu