PRM / Kirsten Olesen vinder flot turnépris

20. november 2018 13:49 | Af: Ritzau Info
 

Kirsten Olesen fik i weekenden tildelt prisen som årets turnéteaterskuespiller af Danmarks teaterforeninger

Pressemeddelelse fra Det Kongelige Teater

Årets Turnéteaterskuespiller er Kirsten Olesen. Det står klart efter Danmarks Teaterforeninger i weekenden uddelte priser til landets bedste turnéforestillinger. Som ensembleskuespiller på Det Kongelige Teater er Kirsten Olesen da også en flittig gæst hos teaterforeninger rundt om i hele landet. Især i de sidste sæsoner har hun turneret land og rige rundt med Det Kongelige Teaters forestillinger. Her kan blandt andet nævnes Vintersolhverv i 2015, 2 x Beckett i 2016 og Med sne i 2017. I denne sæson er hun aktuel med Præsidentinderne, der i øjeblikket spiller 26 forestillinger rundt i hele landet.

Begrundelsen for valget af Kirsten Olesen lød blandt andet:

– Det er en fornøjelse, at have dig på tilbagevendende besøg over hele landet. En fornøjelse, at du har lyst og glæde ved at turnere og dele din begavede kunst og glæde med et stort publikum over hele landet – tusind tak for det.

Kirsten Olesen kvitterede for de flotte ord:

– Jeg er ikke så gammel og indtørret endnu, at jeg ikke kan glædes, smigres, begejstres og berøres, når nogen får lyst til at anerkende og rose mig for det arbejde jeg elsker så højt og som jeg nu har beskæftiget mig med i et halvt århundrede. Det er en fornøjelse at komme ud og møde publikum rundt omkring i hele landet”.

(Prisen er tildelt af Danmarks Teaterforeninger, der er en sammenslutning af 68 frivilligt arbejdende foreninger, der medvirker til formidlingen af kvalitetsteater uden for de store byer. Hvert år samler de over 400 deltagere til deres teaterseminar, hvor der købes og sælges professionel scenekunst til turné, såvel som debatteres aktuelle emner inden for scenekunst og teater).

Kontakt:

PR og presseansvarlig, skuespil Christian Bækholm tlf.: +45 20149646 email: chba@kglteater.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/kirsten-olesen-vinder-flot-turnepris?releaseId=13564381

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu