ANNONCE

PRM / Klassiker om et parasitisk kærlighedsforhold

9. marts 2020 10:00 | Af: Ritzau Info
 

Syvende bind i Turbines serie af nyoversatte klassikere er Vladimir Nabokovs tematiske forløber for Lolita; LATTER I MØRKET. En roman om en skæv og parasitisk romance, om at blive betaget af ungdommens skønhed og skamløshed, og om de konsekvenser sådan en kærlighed kan få.

Pressemeddelelse fra Turbine Forlaget A/S

LATTER I MØRKET er en af de mest læste romaner i Nabokovs forfatterskab, og en af Nabokovs egne favoritromaner, med god grund. Historien om et parasitisk forhold er eviggyldig, og Nabokovs krasse fortælling om den succesrige filmskaber Albinus, der tørster efter sex med en ung krop, og den aspirerende skuespiller Margot, der gladelig stiller sig til rådighed for at hjælpe sin skrantende karriere, runger som et tema i hele menneskehedens historie: Sex, kærlighed og ungdom i bytte for berømthed, penge og indflydelse.

Begge får de i første omgang, hvad de gerne vil have, da Margot tvinger Albinus til at forlade sin kone, så de kan flytte sammen. Men det går galt, da Margot lader sin unge elsker, Rex, som Albinus tror er homoseksuel, komme med dem på ferie, og sandheden går op for Albinus: “Det hele var så klart som døden og passede med en art hæslig glathed ind i tingenes logiske mønster. De havde bedraget ham konstant, snedigt, kunstfærdigt. Hun måtte dræbes omgående.”

Vladimir Nabokov blev født i Sankt Petersborg i 1899. Nabokov har skrevet sine romaner på både russisk, tysk og – efter at være ankommet til Amerika – på engelsk. Latter i mørket udkom oprindeligt på russisk under titlen Camera Obscura, men Nabokov oversatte og omskrev selv senere bogen, der så blev udgivet med den nuværende titel.

Fakta om bogen:

Titel: Latter i mørket
Forfatter: Vladimir Nabokov
Oversætter: Niels Lyngsø
Forlag: TURBINE
ISBN: 9788740657128
Sidetal: 236
Vejl. pris: 229,95 kr.
Udkommer d. 11. marts 2020

Kontakt:

PR og kommunikation Marie Jensby tlf.: 60548460 email: marie.jensby@turbine.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/klassiker-om-et-parasitisk-kaerlighedsforhold?releaseId=13589350

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu