ANNONCE

PRM / Knudsen Kilen sætter fokus på trinstøj ved Byggeri’20

20. februar 2020 06:01 | Af: Ritzau Info
 

Der er for lidt fokus på støj i de danske etageboliger. Det mener Knudsen Kilen, som har trinstøj som tema på deres stand til Byggeri’20.

Pressemeddelelse fra Knudsen Kilen A/S

Der skal mere fokus på at reducere trinstøj i de danske etageboliger. Det er udgangspunktet for Knudsen Kilens stand ved byggebranchens fagmesse, Byggeri’20, i Fredericia.

– Kun seks procent af alle etageboliger i Danmark lever op til lydkravene for nybyggeri, og vi ved fra undersøgelser og eksperter, at lydgener har stor indflydelse på beboernes helbred. Derfor har vi valgt, at vores stand på Byggeri’20 skal sætte fokus på nedbringelsen af trinstøj. For det er et emne, der slet ikke får nok opmærksomhed herhjemme, siger Henrik Lund, der er salgschef for Knudsen Kilen.

En tredjedel af alle danskere bor i etagebolig, og heraf oplever hele 35,6 procent af beboerne jævnligt at være generet af nabostøj, der typisk stammer fra trinlyd. Udover generel irritation kan nabostøj også have mere alvorlige konsekvenser i form af stress, forringet mentalt helbred, træthed og søvnproblemer. Det viser flere studier af nabostøjs påvirkning af mennesker udført af Statens Institut for Folkesundhed i samarbejde med Statens Byggeforskningsinstitut; Aalborg Universitet.

Knudsen Kilen er at finde på stand A-2645 på Byggeri’20, der løber af stablen 10.-13. marts i Messe C, Fredericia. Knudsen Kilens stand tager udgangspunkt i aktuel forskning af trinlyd og lydgener i etagebyggeri. På messen kan besøgende få uddybet problematikken og få fremvist løsninger, der kan nedbringe trinstøj.

Lydmærkning på boliger bør være et krav

Lydgeners negative effekt på etageboligers beboere har været kendt i flere år, men på trods af gentagne studier og formaninger fra forskere og eksperter, er det fortsat et problem, som berører et stort antal mennesker. Derfor støtter Knudsen Kilen aktivt op om et forslag fra seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet i København, Birgit Rasmussen:

– Forbrugerne kan i dag få information om næsten alt, de overvejer at købe. Men når der nu er så stærke beviser på støjs påvirkning af beboerne, synes vi, det er helt uforståeligt, at der ikke findes klarere oplysninger om boligers lydforhold. Vi støtter derfor op om idéen om at indføre et mærke for lydklasser til lejligheder på linje med de energiklasser, vi allerede inddeler huse i, siger Henrik Lund.

Knudsen Kilen har gennem 50 år produceret kiler og afstandsklodser til opklodsning af gulve og har siden 2011 haft lyddæmpende kilesystemer i sortimentet.

Kontakt:

Henrik Lund
Salgschef, Knudsen Kilen
(+45) 47760101
hsl@knudsenkilen.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/knudsen-kilen-saetter-fokus-pa-trinstoj-ved-byggeri20?releaseId=13588397

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu