PRM / Kom til Åbent Hus på Campus Horsens

4. juni 2018 09:18 | Af: Ritzau Info
 

Torsdag den 14. juni kl. 15.30-18.30 holder Campus Horsens Åbent Hus, hvor du kan besøge uddannelserne til blandt andet bygningskonstruktør, ingeniør, markedsføringsøkonom, sygeplejerske og pædagog.

Pressemeddelelse fra VIA University College

Overvejer du at søge en videregående uddannelse? Og er du i tvivl om, hvilken det skal være?

Så grib chancen og besøg uddannelserne, når de holder Åbent Hus. Forældre og venner er velkomne til at tage med på en lytter. Det er gratis og kræver ingen tilmelding.

Det kan du opleve
Du vil møde både studerende, undervisere og studievejledere, der kan fortælle mere om de enkelte uddannelser og om, hvordan det er at være studerende i et inspirerende internationalt studiemiljø.

Der vil også være mulighed for at komme med på en guidet rundvisning på campus.

Åbent Hus er med andre ord din mulighed for at blive klogere på uddannelserne og komme tættere på et valg om, hvad der er den rette uddannelse for dig.


Fakta om Åbent Hus

Tid: Torsdag den 14. juni 2018 kl. 15.30-18.30

Sted: VIA University College

Chr. M. Østergaards Vej 4,

8700 Horsens


Læs mere om Åbent Hus hos VIA på via.dk/aabenthus

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/kom-til-abent-hus-pa-campus-horsens?releaseId=12976525

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu