ANNONCE

PRM / Kommentar: Kære regering, jeres oplæg til Grøn skattereform mangler bæredygtighed og vilje til at se realiteterne i øjnene

23. november 2020 12:37 | Af: Ritzau Info
 

Regeringens udspil til en grøn skattereform fra regeringen tager ikke fat på det nødvendige. Hvis vi skal nå i mål med Paris-aftalen og skabe et mere bæredygtigt landbrug, skal vi handle nu. Upopulære budskaber kan ikke gentages nok gang. Det danske landbrug skal omstilles, det er det danske landbrugsfremtidssikring.

Pressemeddelelse fra Økologisk Landsforening

Der er ingen grund til at udsætte en grøn skattereform i landbruget. I Økologisk Landsforening vil vi aktivere EU’s landbrugsstøtte som landbrugets grønne skattemodel afgifter for belastning og betaling til klima og naturleverancer. Dét kombineret med ny teknologi kan få os i mål.

-Teknologiløsninger rækker ikke alene. Vi skal selvfølgelig udvikle ny teknologi, men ikke med det mål at undlade at omstille landbruget. Ny teknologi skal anvendes i en ny ramme, ellers, når vi ikke i mål hverken på klima og slet ikke på bæredygtighed som også stiller krav om plads til natur og mad nok til alle, siger landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening, Sybille Kyed

Der er også helt essentielt at se på husdyrholdet i landbruget.

– Landbruget skal se helt anderledes ud i fremtiden. Vi skal have genskabt balancen i landbruget mellem planteproduktion og husdyr. Vi skal have et husdyrhold, der tager afsæt i deres positive bidrag i et sundt økosystem fuldt af liv. Fremfor at have et husdyrhold, der er baseret på indkøbt foder og som konkurrerer med os mennesker om pladsen til at producere mad, siger formand for Økologisk Landsforening, Per Kølster

Pris på bæredygtighed er Økologisk Landsforening forslag til fremtidens model for landbrugsstøtte. Modellens opbygning betyder, at landmænd, der holder sig under en CO2-udledningsgrænse og som kan dokumentere, at de skaber plads til marknatur, belønnes via EU’s landbrugsstøtteordning. Omvendt vil de bedrifter, der ikke opfylder kravene, blive opkrævet en afgift i form af mindre støtte.

– EU’s landbrugsbudget er samlet på over 400 milliarder euro, og der kan skabes meget grøn omstilling for de penge, hvis støttesystemet får en ny indretning. Økologisk Landsforenings model understøtter de landmænd, der gør en forskel for klima og natur samtidig med, at den bakker op om en grøn skattereform uden at sætte dansk landbrugs konkurrenceevne over styr, siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening.

Regeringen skal tage den ambitiøse kasket på. Økologisk Landsforening står klar med en udviklingsvej for det danske landbrug.

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/kommentar-kaere-regering-jeres-oplaeg-til-gron-skattereform-mangler-baeredygtighed-og-vilje-til-at-se-realiteterne-i-ojnene?releaseId=13604922

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu