ANNONCE

PRM / Kommunen giver H.M. Dronningen to smukke havebænke i fødselsdagsgave

16. april 2020 13:39 | Af: Ritzau Info
 

To unikke håndlavede havebænke i asketræ i et smukt klassisk design er Fredensborg Kommunes gave i anledning af H.M. Dronningens 80 års fødselsdag den 16. april.

Pressemeddelelse fra Fredensborg Kommune

Traditionen tro giver Fredensborg Kommune gaver ved Kongehusets store mærkedage. Og H.M. Dronningens 80 års fødselsdag den 16. april bliver ingen undtagelse.

“På hele kommunens vegne er jeg meget stolt over at kunne overrække Hendes Majestæt Dronningen to flotte havebænke, som begge er fremstillet lokalt i Fredensborg og efter de bedste danske håndværkstraditioner. Jeg tror og håber, at bænkene vil stå smukt mange år frem og dermed være til både glæde og gavn i Slotshaven ved Fredensborg Slot”, siger borgmester Thomas Lykke Pedersen.

Det er snedkermester i Fredensborg, Aage Andersen, der egenhændigt har udført det imponerende snedkerarbejde. Bænkene er udført i asketræ, som er den hårdeste træsort i Danmark. Bænkene skal stå naturligt og kun behandles med olie, så det flotte træ kommer til sin ret.

Kontakt:

Borgmester Thomas Lykke Pedersen (A) tlf. 25 29 19 42

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/kommunen-giver-hm-dronningen-to-smukke-havebaenke-i-fodselsdagsgave?releaseId=13591450

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu