ANNONCE

PRM / Kommuner og politi samarbejder om tryghed

13. december 2019 06:00 | Af: Ritzau Info
 

Trygge boligområder og et effektivt værn mod radikalisering. Det er målet med den nye bandepartnerskabsaftale, som Gladsaxe, Ballerup og Herlev underskriver sammen med Københavns Vestegns Politi.

Pressemeddelelse fra Gladsaxe Kommune

Bandepartnerskabet blev dannet i 2013, fordi kommunerne dengang oplevede banderelaterede skyderier. Siden da har de tre kommuner arbejdet tæt sammen med Københavns Vestegns Politi for fortsatatsikre borgernes tryghed, begrænse tilgangen til bandemiljøerne og forebygge radikalisering.

Aftalen har allerede nu haft stor betydning for det kriminalitetsforebyggende arbejde, hvor den fælles indsats har gjort det lettere at opspore og hjælpe unge med risiko for at ende i kriminalitet.

-Siden 2013 har vi fastholdt, forstærket og udviklet indsatsen mod banderne på hele Vestegnen. Erfaringerne fra partnerskabet anvender vi også i samarbejdet med vores øvrige kommuner, fordi vi ved, at indsatsen bliver bedre, når kommuner og politiet arbejder sammen, siger politidirektør Kim Christiansen, som også fortæller, at ideen med civile forebyggere, hvor f.eks. socialpædagoger og pædagoger hjælper politiet, nu er en fast del af politiets forebyggende indsats i hele landet.

Mere fokus på borgerne og digitale medier

To af de nye fokusområder er trygge boligområder og digitale medier. Gennem det tværfaglige projekt Forebyggelse i Fællesskab, skal samarbejdet mellem kommune, politi, boligforeninger og lokalsamfund styrkes i arbejdet med forebyggelse af kriminalitet og mistrivsel.

Medierne spiller en stor rolle i de unges hverdag, og derfor er man i gang med at afholde temadage, hvor forældre og unge får undervisning i, hvordan man færdes sikkert på nettet. Udover temadagene vil man fortsætte med at inddrage borgerne og styrke gadeplansarbejdet.

-Sammen med Københavns Vestegns Politi fortsætter vi det forebyggende arbejde, så vores boligområder kan være trygge og unge beskyttes mod bandernes negative indflydelse. Vi er stærkest sammen og kan i fællesskab gøre mere for borgerne, unge som ældre i alle tre kommuner, siger borgmester Thomas Gyldal Petersen (A).

– De bedste løsninger er dem, vi skaber sammen. Og bander og kriminalitet lader sig ikke stoppe af kommunegrænser. Derfor har vi alle stor gavn af det tætte samarbejde, vi har fået opbygget gennem årene. Det gør, at vi er velorienterede og kan handle hurtigt, når det gælder. Så vi glæder os til at fortsætte og udvikle samarbejdet i fremtiden til gavn for os alle, siger Gladsaxe borgmester Trine Græse.

– Et godt og tæt samarbejde betyder, at kommunerne og politiet hele tiden er opdaterede på, hvad der foregår på området. Samarbejdet sikrer, at vi kan handle og få koordineret hurtigt på tværs, hvis der er behov for det, siger borgmester Jesper Würtzen (A)

Aftalen blev underskrevet torsdag den 12. december af politidirektør Kim Christiansen og borgmestrene Thomas Gyldal Petersen (A) fra Herlev, Trine Græse (A) fra Gladsaxe og Jesper Würtzen (A) fra Ballerup. Aftalen løber frem til udgangen af 2021.

Kontakt:

Ulla Baden, Kommunikationschef i Gladsaxe, mobil 22 76 56 22, ulla.baden@gladsaxe.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/kommuner-og-politi-samarbejder-om-tryghed?releaseId=13585040

ANNONCE

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu