ANNONCE

PRM / Kompensation for AMU er et vigtigt skridt

5. maj 2020 15:22 | Af: Ritzau Info
 

Erhvervsskolerne er glade for, at regeringen sammen med et bredt flertal i Folketinget, er blevet enige om en kompensation til AMU-systemet, hvor man holder hånden under voksen- og efteruddannelsesindsatsen. Havde politikerne ikke reageret i tide, kunne vi risikere at stå uden et offentligt udbud af voksen- og efteruddannelse i Danmark som konsekvens af coronakrisen. Lige så vigtigt giver aftalen arbejdsro, når Danmark skal opkvalificere og omskole arbejdsstyrken i en usikker økonomi.

Pressemeddelelse fra Danske Erhvervsskoler og Gymnasier

“Den netop indgåede aftale om kompensation til AMU sikrer, at vi også efter coronakrisen har AMU-udbud over hele landet. Vi ved, at der historisk set kommer et rykind på efteruddannelserne under og efter økonomiske kriser. Derfor er det vigtigt, at vi har et stærkt AMU-udbud efter coronakrisen, der kan efterkomme virksomheders og medarbejderes behov for voksen- og efteruddannelse” udtaler Ole Heinager, formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne.

Hvordan Danmark kommer ud af krisen, er fuldstændigt afhængigt af en kvalificeret arbejdsstyrke. Det indebærer blandt andet, at virksomhederne skal kunne tilbyde sine medarbejdere et kompetenceløft, når det er nødvendigt, og at de ledige skal kunne omskole sig til nye funktioner.

“AMU-systemet tager udgangspunkt i arbejdsmarkedets behov, og derfor er det vigtigt, at regeringen integrerer voksen- og efteruddannelse i den samlede nationale uddannelses- og beskæftigelsesindsats. Endnu mere vigtigt bliver det, når vi tænker på den digitale udvikling og den grønne omstilling, som Danmark skal igennem i de kommende år. Her er der behov for nye kompetencer”, udtaler Lars Goldschmidt, formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne.

Efteruddannelse og den grønne omstilling
Det er oplagt at se sammenhæng mellem den store økonomiske genopretning og den grønne omstilling af det danske samfund. Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kan en grøn omstilling potentielt skabe flere end 30.000 midlertidige job om året frem mod 2030 og knap 17.000 permanente job årligt. Her kan AMU bidrage med at styrke arbejdsstyrkens kompetencer i forhold til den grønne omstilling, samt den hurtige teknologiske udvikling, der følger med.

“AMU er klar til at udbyde kurser inden for den grønne omstilling. Når Danmark igen kommer op og køre i fuld fart, så kan den grønne omstilling skabe nye arbejdspladser, som dermed vil kræve nye kompetencer. I det henseende er det vigtigt, at vi har et geografisk bredt og fagligt velfunderet voksen- og efteruddannelsessystem”, siger Lars Goldschmidt.

Det er AMU-systemet rolle at sikre, at nye kvalifikationer kan opnås gnidningsfrit, samt at allerede opnåede kvalifikationer på arbejdsmarkedet kan meriteres ind i uddannelserne. Med et mangfoldigt og stadig mere fleksibelt katalog af efter- og videreuddannelse til faglærte og ufaglærte, må og skal Danmark holde hånden under uddannelserne og udviklingen skal fortsættes og udvides i fremtiden.

“På kort sigt er det helt nødvendigt at gøre noget alvorligt ved efteruddannelsesindsatsen over for de målgrupper, der ellers kan blive tabt på arbejdsmarkedet. Her er det oplagt at sætte mere skub i AMU. På lang sigt er det bydende nødvendigt med nye og målrettede kompetencer, der kan sikre Danmarks fremgang og grøn omstilling i de kommende år” afslutter Ole Heinager.

Kontakt:

Politisk konsulent Sebastian Carstensen tlf.: 28720268 email: sca@deg.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/kompensation-for-amu-er-et-vigtigt-skridt?releaseId=13592854

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE

| Af: Ritzau Info
 

3D print af metal er også en mulighed med mange fordele, særligt i industribranchen. Det er endnu ikke så udbredt i Danmark, men blandt andre Fron Tech i Brønshøj tilbyder 3D print i forskellige typer af metal, da de allerede har set potentialet i denne type fabrikation.

Hvad er 3D Metalprint?

Ligesom med 3D print i plast, laver man med 3D Metalprint forskellige komponenter ved hjælp af et CAD design. Ud fra en CAD tegning kan man arbejde i forskellige typer af metalpulver, såsom stål, aluminium og titanium. Det kan lyde som et meget tungt og robust resultat, men for at holde vægten nede kan man blandt andet lave hule konstruktioner. At skabe komponenter med rum i midten vil være svært at skabe billigere og mere effektivt på andre måder end med 3D metalprint. Med den nye teknologi kan man nu også hurtigere og mere præcist styre laserstrålen, hvilket giver en højere produktionshastighed, men med stadig høj præcision. Det endelige resultat vil være et solidt og skræddersyet produkt til hver enkelt kunde og formål.

Hvorfor vælge 3D Metalprint?

Mulighederne er mange med de nye 3D metalprintere. Der kan arbejdes med forskellige metalliske materialer afhængigt af, hvad det endelige produkt skal anvendes til, og hvor modstandsdygtigt det skal være. Det er på nuværende tidspunkt muligt at producere både små komponenter til maskiner, samt producere mindre maskiner til eksempelvis køkkenet. En fordel ved 3D print er, at man kan skræddersy og finjustere det ønskede produkt, så man sparer penge i udviklingsprocessen. Det giver uendelige muligheder i forhold til design og funktion med mulighed for let at optimere det enkelte produkt. Derudover er det muligt at masseproducere et produkt med en høj produktionshastighed, så man kan følge med på korte deadlines og spare penge ved produktionen. Da produkterne fremstilles efter præcise detaljerede CAD tegninger og laves med laser ned til mindste detalje, er der mindre materialespild end ved en traditionel fremstilling. Ligeledes kan man nemt og hurtigt skifte metalpulver, og ubrugt pulver kan regenereres, så man udnytter materialet til fulde.

Der udvikles hele tiden på 3D metalprinterne, så de kan udføre flere og flere opgaver af forskellig kompleksitet og størrelse

Metalprint er stadig under udvikling

Da 3D metalprint stadig er relativt nyt, er prisen også i den høje ende. Det betyder, at selvom der er et stort potentiale for metalprint, særligt i maskin-, jern- og metalindustrien, er det ikke hos alle, det kan svare sig rent økonomisk på nuværende tidspunkt. 3D metalprint er dog stadig under udvikling, hvilket betyder at prisen for 3D print i metal med tiden vil blive billigere i takt med, at produktion bliver optimeret og omkostningerne falder. De nuværende 3D metalprintere har desuden begrænset byggestørrelse, og de kan kun anvende et udvalg af metaltyper, men disse småskavanker vil også snart blive fortid.

3D metalprint er kommet for at blive, og om nogle år er det formentlig lige så udbredt som 3D print i plast.

Produceret af Heymate

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu