ANNONCE

PRM / Konference om udledning af spildevand corona-ramt

8. september 2020 15:15 | Af: Ritzau Info
 

På grund af corona-situationen i hovedstadsområdet har DANVA i dag valgt at udskyde en stort anlagt konference om udledning af spildevand. Sommeren over har samfundsdebatten haft fokus på udledning fra renseanlæg, hvorfor konferencen skulle fungere som et fagligt indspark. DANVA arbejder på at gennemføre konferencen ultimo oktober.

Pressemeddelelse fra Danva

Samfundet har høje forventninger til beskyttelse af vandmiljøet. Det viser den interesse, fra ministerhold, folketingspolitikere, lokalpolitikere, borgerorganisationer og flere medier, der har været omkring konferencen 15. september på Axelborg i København under temaet “Samfundets forventninger til udledning af regn- og spildevand.”

“Men som smittetrykket ser ud lige nu, så er der ikke andre muligheder end at udskyde konferencen. Men vi arbejder på højtryk for at få en ny dato på plads. Det nuværende program og lokalerne på Axelborg vil også danne rammen om konferencen til den tid,” siger direktør i DANVA, Carl-Emil Larsen.

Konferencen, der forventes afholdt ultimo oktober, skal skabe overblik over problemstillingen med udledning. Hvad er udfordringerne med de forskellige typer udledninger: Regnbetingede udløb, overløb fra kloaksystemer, by-pass på renseanlæg, planlagte udledninger m.fl.

Langt den største påvirkning af vandkvaliteten i søer, åer og kystnære områder kommer fra landbrugsdrift, der bidrager med over ca. 60 pct. af belastningen. Ca. 30 pct. skyldes baggrundspåvirkning, der enten kommer med havstrømme fra andre lande eller falder som forsuret regn. Under 10 pct. i gennemsnit af den påvirkning, der er til vandmiljøet, stammer fra byernes udledning af spildevand gennem renseanlæg.

“På konferencen skal man blandt andet drøfte, hvordan vi kan finde fælles løsninger for udledning af regn- og spildevand, der kan leve op til samfundets forventninger. Det er klart, at hvis ikke de økonomiske rammer for vandselskaberne og de miljømæssige krav, der stilles til dem, gør det muligt at leve op til et moderne samfunds ønsker, så skaber det en ubalance,” siger direktør i DANVA, Carl-Emil Larsen.

I et internationalt perspektiv ligger Danmark allerede i front, når det gælder om at håndtere overløb. Indsatsen er direkte årsag til, at vores badevandskvalitet år efter år er helt i top i forhold til andre lande i Europa, og at vi kan bade i byernes indre havne.

“En øget indsats mod overløb er kun mulig, hvis politikerne sikrer, at vandselskaberne kan etablere løsningerne uden, at vandselskabernes økonomi udhules. Højere krav skal kunne føre til nye investeringer, som skal betales af danskerne i form af en højere vandpris,” siger direktør i DANVA, Carl-Emil Larsen.

Når den nye dato for afholdelse af konferencen er på plads kan man tilmelde sig konferencen på https://www.danva.dk/

Kontakt:

Kommunikationschef Karsten Bjørno tlf.: +45 20 14 35 42 email: kbj@danva.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/konference-om-udledning-af-spildevand-corona-ramt?releaseId=13599536

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu