ANNONCE

PRM / Kontanter: Nokas Værdihåndtering gennemfører planlagt generationsskifte

23. oktober 2020 15:49 | Af: Ritzau Info
 

Nokas Værdihåndtering gennemfører et planlagt generationsskifte og gør sig klar til ny fase, der skal tage virksomheden til næste niveau. Vicedirektør og finansdirektør Anders Gaba udnævnes som adm. direktør for selskabet og nuværende adm. direktør Peter Junge bliver adm. direktør for sikkerhedsselskabet Nokas Teknik, hvor der forventes øget vækst.

Pressemeddelelse fra Nokas

Med afrundingen af 2020
Vicedirektør og finansdirektør Anders Gaba, som har været i Nokas siden 2018 udnævnes til adm. direktør for Nokas Værdihåndtering. Dette har været en del af den langsigtede strategi og et planlagt generationsskifte. Anders Gaba har siden 2018 været ansvarlig for at drive værdihåndteringen og strategien mod et tættere samarbejde med banksektoren; et område hvor Nokas det seneste år har øget væksten betragteligt og som med flere både store og mindre kontrakter på vej har sikret en succesfuld eksekvering af vækststrategien. Innovation gennem udvikling af konceptet KONTANTEN m.v. har bragt Nokas i en førerposition på det danske marked.

“Jeg ser frem til at drive Nokas Værdihåndtering videre. Vi står et godt sted nu, som bygger på et solidt fundament, og vi går en meget spændende tid i møde. Med nye store aftaler på vej, bliver vi en endnu stærkere spiller på markedet, som skal sikre værdiskabelse for alle parter. Den opgave glæder jeg mig til at løfte sammen med alle de dygtige og kompetente kollegaer hos Nokas. Vi fortsætter den nuværende strategi, med innovativ produktudvikling til gavn for vores kunder og ejer,” udtaler nyudnævnte adm. direktør.

Forventer vækst i sikkerhedsbranchen
Peter Junge, nuværende adm. direktør for Nokas Teknik & Værdihåndtering, har gennem næsten ti år skabt en professionel, robust virksomhed, hvor begge forretningsområder er anerkendte specialister i branchen. Peter Junge sætter sig nu i stolen som adm. direktør for Sikkerhedsselskabet. Dén del af forretningen, som er specialiseret i skræddersyede løsninger inden for bl.a. alarmanlæg, adgangskontrol og videoovervågning, og som har et tæt samarbejde med politi og myndigheder. Peter Junge er klar til at styrke området med øget fokus på teknikken og med en vækststrategi, som han skal bruge den kommende tid på at udforme. Nokas Teknik fortsætter med at implementere intelligente løsninger inden for bl.a. sikkerhedsinstallationer omkring ATM’er, som er ét af flere steder, hvor der allerede er skabt store synergier.

“Det er ganske vist med et strejf af vemod, at jeg siger farvel til det ene forretningsben og til en samlet virksomhed, som jeg synes, at vi gennem de seneste år har professionaliseret og fremtidssikret gennem innovative tiltag, investeringer og certificeringer. Men jeg ser derfor også to stærke forretningsområder, som er klar til at stå på egne ben. Jeg oplever helt klart en branche med mange muligheder, og jeg forventer, at vi i den kommende tid kan styrke teknikselskabet med en solid vækststrategi. Det arbejde glæder jeg mig til at kunne fokusere al min tid på,” siger Peter Junge, der understreger, at de to virksomheder fortsætter det tætte samarbejde.

Kontakt:

Anders Gaba
Anders.Gaba@nokas.com
Mobil: 23293948

Peter Junge
peter.junge@nokas.dk
Mobil: 41370171

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/kontanter-nokas-vaerdihandtering-gennemforer-planlagt-generationsskifte?releaseId=13603016

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu