ANNONCE

PRM / KOVA Esports vinder første sæson af Telias nordiske e-sportssatsning

10. august 2020 13:56 | Af: Ritzau Info
 

Søndag aften blev vinderen af den nye nordiske e-sportsturnering, Telia Esports Series fundet. Turneringen er skabt i samarbejde mellem Telia og den globale ejer af League of Legends, Riot Games. Dermed binder Telia sløjfe på en succesfuld første sæson af e-sportssatsningen.

Pressemeddelelse fra Telia Danmark

Vinderne af den internationale finalerunde i Telia Esports Series blev det professionelle hold KOVA Esports fra Finland. De to vindere af den danske kvalifikationsturnering, Vipers Inc. og Plejehjemmet Kalder (et hold af “seniorspillere” på 22-23 år), røg desværre ud undervejs i den stærkt besatte Masters-finalerunde.

Det finske vinderhold skal sammen med svenske sølvvindere Granit Gaming nu spille mod de to nederst placerede hold fra den nordiske liga, Nothern League of Legends Championship, om to pladser i den semi-professionelle turnering.

Verdens største e-sportsgren
League of Legends (forkortet: LoL) er på blot ti år blevet verdens mest populære computerspil. Spillet er udviklet og ejet af Riot Games, der i dag arrangerer online og fysiske turneringer i stadionformat over hele verden. Især i USA og Asien er League of Legends ekstremt populært, og transmissionen af det seneste verdensmesterskab tiltrak flere en 100 mio. unikke seere.

“I de nordiske lande er LoL stadig på udviklingsstadiet, og derfor har det været et spændende pionérprojekt for os at etablere en e-sportsturnering af internationalt format. Esport er i rivende udvikling og en del af hverdagen for mange familier og deres digitale liv. Som teleselskab, der leverer den digitale infrastruktur, som understøtter e-sporten, giver det derfor god mening, at vi engagerer os i en af verdens hurtigst voksende e-sportsgrene”, siger Sine Smith-Jensen, Director of Commercial Management i Telia.

Gamer-udstyr er populær tilføjelse til sortimentet
Parallelt med etableringen af Telia Esports Series har Telia lanceret et omfattende sortiment af gamer-udstyr fra bl.a. Razer, Samsung, Logitech og det anerkendte danske brand SteelSeries, hvilket på kort tid har generet en millionomsætning online.

“Når vi engagerer os i e-sport, kommer vi både i kontakt med de unge, dedikerede gamere og de danske familier generelt. Med vores abonnementer og udstyrssortiment tilbyder vi både forbindelserne og gamer-gearet, hvilket vores kunder har taget rigtigt godt imod”, forklarer Sine Smith-Jensen

To nye sæsoner i 2021
Med gårsdagens finale afsluttes første sæson af Telia Esports Series. I 2021 afvikles hele to nye sæsoner med start i hhv. januar og juni.

Kontakt:

Pressechef Mads Houe tlf.: 28 27 01 71 email: mads.houe@teliacompany.com

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/kova-esports-vinder-forste-saeson-af-telias-nordiske-e-sportssatsning?releaseId=13597652

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu