PRM / Kunstig intelligens vil sikre dit næste job – ikke afskaffe det!

10. oktober 2018 07:00 | Af: Ritzau Info
 

To af verdens mest anerkendte analysevirksomheder Gartner og PwC kommer nu begge med en opsigtsvækkende melding: Frygt ej den kunstige intelligens eller robotterne. Tværtimod kommer de nye teknologier til at skabe dit næste job – ikke afskaffe det.
En dansk iværksætter-virksomhed bekræfter den udlægning af fremtiden.

Pressemeddelelse fra JumpStory

Både Gartner og PwC publicerede for nyligt studier, der viste en overraskende analyse i forhold til den ellers så frygtede kunstig intelligens: Den moderne teknologi kommer til at skabe flere jobs, end den vil afskaffe.

“Man har også set i fortiden, hvorledes betydelige innovationer førte til midlertidige tab af jobs og derefter en udjævning for siden at føre til positive transformationer. Vi forventer, at AI (kunstig intelligens) kommer til at gøre det samme”, fortæller Svetlana Sicular, der er global researchchef hos Gartner.

“Kunstig intelligens kommer til at bidrage til en bedre produktivitet i mange stillinger, og selvom det uundgåeligt kommer til at koste jobs indenfor middle og low-level stillingerne, så vil det samtidig skabe nye stillinger iblandt både højtuddannede og lavtuddannede grupper i de forskellige organisationer”, forklarer hun.

Netop den udvikling kan Aarhus-virksomheden JumpStory nikke genkendende til. JumpStory arbejder med kommunikation og kunstig intelligens, og selvom man kun har været i gang i få måneder, har JumpStory allerede tilknyttet 10 mennesker fast og flere end 100 står klar på freelance basis til at løse tekstopgaver for JumpStorys kunder.

Det er iværksætterne Anders Thiim Harder og Jonathan Løw, der står bag idéen. De har begge over 10 års erfaring som iværksættere, men det er første gang, at de starter en virksomhed, hvor avanceret teknologi er en del af kernen i det, de laver.

JumpStorys idé er at kombinere kompetencerne fra dygtige tekstforfattere med kunstig intelligens. Det skaber ifølge virksomheden væsentligt bedre tekster end gennemsnittet, og det har aldrig været idéen bag selskabet at gøre folk arbejdsløse igennem kunstig intelligens – tværtimod.

Innovationsmiljøet BOREAN har netop investeret et større millionbeløb i i visionen om at gøre menneske og maskine til hinandens bedste venner frem for fjender.

Kontakt:

Jonathan Løw, Co-founder JumpStory
mobil +45 28 78 54 50, mail: jonathan@jumpstory.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/kunstig-intelligens-vil-sikre-dit-naeste-job—ikke-afskaffe-det?releaseId=13561677

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu