ANNONCE

PRM / Kvisten på Sjælland søger flere terapeuter til at hjælpe seksuelt misbrugte

25. august 2020 08:00 | Af: Ritzau Info
 

Den frivillige sociale organisation Kvisten er i fuld gang med at etablere sig på Sjælland og er kommet godt fra start med økonomisk støtte fra TrygFonden Region Sjælland.

Pressemeddelelse fra Kvisten

Kvist-en imødekommer et stort udækket behov for terapi til voksne, der har brug for at bearbejde traumatiske oplevelser efter seksuelle overgreb som barn og ung.

Med projektmidler til to år på knap 1,096 mio. kr. fra TrygFondens regionale råd Sjælland har Kvisten nu et solidt afsæt for arbejdet med at udvikle og udbrede indsatsen for seksuelt misbrugte på Sjælland. Derfor søger Kvisten nu uddannede psykoterapeuter og psykologer med psykoterapeutisk specialisering, der vil give terapi på frivillig basis til denne udsatte gruppe borgere.

Kvisten er i dag repræsenteret i 45 kommuner, og vi vil med projektmidlerne plante flaget i endnu flere sjællandske kommuner. Kvistens mål er at rekruttere 10 nye frivillige uden for hovedstadsregionen, så langt flere seksuelt misbrugte kan få psykoterapeutisk behandling uden at skulle rejse langt efter det, hvilket ofte i sig selv er en barriere for senfølgeramte.

Senfølger efter seksuelle overgreb er både den enkelte og samfundets ulykke. De seksuelt misbrugte er ofte traumatiserede og får svære fysiske og psykiske lidelser som angst, depression og posttraumatisk stress syndrom (PTSD). De slås med komplekse sociale vanskeligheder og mange har en lang ‘karriere’ med misbrug og som patient og bruger i psykiatrien bag sig. I Kvisten finder de nyt håb.

Det vigtige arbejde med at tilbyde gratis terapi varetages af frivillige, som ønsker at hjælpe en gruppe borgere, der ellers ofte falder uden for “kasserne” i de etablerede systemer. Til gengæld får terapeuterne, som ofte arbejder alene, et stort fagligt fællesskab med omkring 95 kolleger i Kvisten, efteruddannelse på området og obligatorisk supervision.

Kvistens indsats for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb er gratis for den enkelte, bortset fra et årligt kontingent på 600 kr. Kvistens tilbud spænder fra psykoterapi individuelt eller i hhv. mande- og kvindegrupper og telefonrådgivning.

Undersøgelser viser, at

  • Antallet af voksne over 18 år, der har været udsat for seksuelle overgreb i barndommen, svarer til alle borgere i Odense Kommune (209.968) jf. “Sex i Danmark” 2019.
  • 60-80 pct. af dem får såkaldte ‘senfølger’ af deres oplevelser, som kræver behandling.
  • Ofrene er i gennemsnit godt 22 år, før de første gang fortæller om, at de har været udsat for seksuelle overgreb.

Kontakt:

Direktør Lisbeth Høstgaard Møller tlf.: 60707257 email: info@kvistene.dk

– Kvisten Syd og Øst, afdelingsleder Lone Heiberg, tlf. 61 67 93 57 – lone@kvistene.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/kvisten-pa-sjaelland-soger-flere-terapeuter-til-at-hjaelpe-seksuelt-misbrugte?releaseId=13598533

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu