PRM / Lad bemandingen i SØIK følge med hvidvaskindsatsen

28. juni 2018 12:02 | Af: Ritzau Info
 

Finanssektorens complianceafdelinger sendte tæt på 25.000 sager videre til SØIK i 2017, hvor sekretariatet ifølge JP i dag d. 28. juni er skrumpet fra 19 til 15 politifolk siden 2013. ‘Der ydes en enorm complianceindsats ude i de finansielle virksomheder, men fra politisk side bør man også tage et konkret ansvar ved at styrke bemandingen hos SØIK’, mener Finansforbundet.

Pressemeddelelse fra Finansforbundet

Sideindhold

Hvidvask fylder meget i medierne i disse dage, men arbejdet med at overvåge transaktioner og på andre måder dæmme op for potentiel finansiel kriminalitet har de senere år udgjort en kæmpe arbejdsopgave i virksomhederne ude i sektoren.

‘Det politiske fokus på hvidvask i branchen er i for høj grad rettet mod at slå til pengeinstitutterne frem for at for at sikre en tilstrækkelig bemanding i SØIK, så man reelt kan gøre noget ved problemet hele vejen rundt. Complianceområdet er helt centralt for at drive finansiel virksomhed i dag, og der bruges rigtig mange ressourcer og kræfter fra medarbejderne i sektoren på at sikre, at banken og bankens kunder lever op til lovgivningen. Sektoren gør faktisk en kæmpe – og en nødvendig – indsats, men derfor skal vi også sørge for at være dækket ind hele vejen ift. de sager, der af den ene eller anden grund sendes videre til SØIK. Det kræver selvfølgelig at bemandingen følger med’, siger Kent Petersen, formand for Finansforbundet.

Antallet af underretninger var næsten fem gange større i 2017 end i 2013.

‘Det fortæller jo en tydelig historie om, at det er en opgave, man går meget seriøst til ude i virksomhederne, og det kan vi jo også se på det antal medarbejdere, der beskæftiger sig med compliance, og det compliancearbejdspres, der er for finansansatte generelt. Vi har som samfund en klar interesse i at undgå hvidvask og misbrug, og derfor bør ressourcerne i SØIK jo også følge med, så der så at sige kommer lidt mere balance i den samlede indsats hele vejen rundt. Og det er faktisk et konkret tiltag, man kan løfte på Christiansborg’, siger Kent Petersen.

Kontakt:

Kristian Lind, kl@finansforbundet.dk, 61204214

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/lad-bemandingen-i-soik-folge-med-hvidvaskindsatsen?releaseId=13140124

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu