ANNONCE

PRM / Læge via mobil henter 50 millioner kroner

17. august 2020 08:36 | Af: Ritzau Info
 

Den norske sundheds-startup Eyr – læge via mobil – foretager en emission på i alt 50 millioner kroner. Dermed kan virksomheden ansætte flere medarbejdere og ruste sig til fortsat vækst.

Pressemeddelelse fra Eyr

– Vi er utroligt glade for den kapital og kompetence, som de nye ejere skyder ind i virksomheden. Det gør det nemmere at realisere vores vækstambitioner, både i Norge og internationalt. Investeringen giver os de nødvendige muskler til at konsolidere vores førerposition inden for teknologiudvikling og tjenesteinnovation, siger Eyrs grundlægger og CEO, Karl Martin Lind.

I Danmark samarbejder virksomheden med Mølholm, Nykredit og Gouda som ejes af Gjensidige, og per 1. August har Eyr Medical Danmark ansat Poul Koza som Country Director for yderligere at styrke foretningen i Danmark. Koza har igennem mere end 10 år arbejdet tæt sammen med både danske og internationale forsikrings- og pensionsselskaber om loyalitetsforstærkende løsninger og services.

– Jeg glæder mig meget til at arbejde for en lille og innovativ virksomhed, som gør det nemmere for patienter at få tryg og hurtig lægebehandling. Covid19 har lært os, at man ikke altid behøver at møde op fysisk hos lægen, men at man kan få god behandling derhjemme, siger Poul Koza, som kommer fra en stilling som SVP, Global Sales & Marketing hos Loylogic Inc

Behandles af danske læger
I 2017 grundlagde Karl Martin Lind og Vegard Krogh-Reinsnes Eyr, som var den første tjeneste i Norge til lægekonsultation via mobilen. Eyr er gået forrest, når det gælder innovation af digitale sundhedstjenester i Norge og har trukket sig sejrrigt ud af dysten mod stærke internationale aktører. Siden starten har ambitionen været at tilbyde fremtidens digitale sundhedstjenester på en tryg, skalerbar og brugervenlig platform. I dag tilbyder virksomheden videokonsultationer med praktiserende læger i både Norge og Danmark samt recepter og vaccinationer på apoteket.

– Vi har hele tiden prioriteret sikkerhed og beskyttelse af personlige oplysninger meget højt. Vi kan se, at vi scorer bedre end vores konkurrenter på dette område og vinder mange udbud netop på grund af dette. Eyr har udført over 90.000 digitale lægekonsultationer til dato.

– Vores patienter kan få behandling, uanset hvor de er. Jeg har behandlet folk, der har været på forretningsrejse i Sierra Leone og på ferie i Thailand. Mange vil nok finde det betryggende at få behandling af danske læger, siger læge Sol Malm Hagen hos Eyr.

Corona-vækst
Eyr er vokset støt siden opstarten i 2017 og har hele tiden haft en jævn strøm af kunder. I dag har virksomheden 40 ansatte. Under corona-pandemien er de virtuelle lægebesøg vokset i rekordfart.

– Corona-pandemien viste for alvor, at lægekonsultationer via mobilen er et vigtigt supplement til traditionelle lægebesøg, og tjenesten værdi blev endnu tydeligere for både myndigheder og almenheden. Vi skaber tillid, og patienterne synes, at det er enkelt og tidsbesparende. Vi har åbent både på helligdage og om aftenen. På den måde bidrager vi til et mere tilgængeligt og effektivt sundhedsvæsen, siger Lind.

Kontakt:

Markeds- og kommunikasjonssjef Maren Synnevåg tlf.: + 47 982 18 315 email: maren@eyr.no

Lege i Eyr Sol Malm Hagen tlf.: +45 60 75 56 86 email: sol@eyr.md

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://kommunikasjon.ntb.no/pressemelding/laege-via-mobil-henter-50-millioner-kroner?releaseId=17890210

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu